Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 15 oktober 2018

Konstruktør

Bemærk dette opslag ikke har en ansøgningsfrist

Scan Wear ApS, Vojens

Konstruktør – Tekstil
Scan Wear ApS, Vojens

  • Kan du optimere pasformen på vores produkter?
  • Har du sans for detaljen og struktur i dit arbejde?

Vi har stor succes med at sætte kunden i centrum, og søger hele tiden at tilføre værdi for vores kunder. Denne strategi har medført travlhed samt vækst gennem flere år, hvorfor vi nu udvider vores organisation med en konstruktør.
Du bliver en del af et mindre team, hvor hver enkel kollega bidrager til at løfte opgaverne og dermed sikre glade og tilfredse kunder.
Som konstruktør kommer du til at arbejde tæt sammen med dine kollegaer i teamet og vores leverandører omkring sikring og optimering af pasform på vores produkter.

Dine opgaver er bl.a.:

  • Udarbejdelse af måleskemaer og graduering af størrelser.
  • Tilretning og optimering af model og produkter.
  • Assistere med produkt- og modelbeskrivelser i PDM.
  • Rådgivning og formidling af pasform optimeringer.
  • Opfølgning og kommentering på prøver.
  • Gennemføre produkt- og metervaretest.
  • Deltage i den daglige ordrehåndtering.

Dine opgaver er mange og alsidige, og du skal kunne se dig selv i et dynamisk miljø, hvor du har såvel selvstændige opgaver, som samarbejder med andre om opgaverne. Vi arbejder med korte leveringstider, som kræver en stram tidsplan, hvorfor det er vigtigt, du strukturerer opgaverne, samt kan trives med mange og stramme deadlines.
Du har flair for detaljerne og er grundig i dit arbejde. Endelig skal du besidde et stort ”servicegen”, som gør du kan lide at assistere og hjælpe andre.

Vi forventer, at du har en stor erfaring med tekstil og gerne med færdigvarer fra Østen. Du behersker engelsk i skrift og tale. Endvidere er det en fordel, hvis du har erfaring med Navision.

Du kommer til at arbejde i en mindre vækstvirksomhed, som har en flad organisation og er præget af en uformel omgangstone. Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling, og arbejdspladsen ligger ved Haderslev (meget tæt på afkørsel 68).

Vi afholder løbende samtaler og ønsker at besætte stillingen snarest. Du skal sende din ansøgning via linket nedenfor. Rekrutteringen stopper, så snart den rette kandidat viser sig.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Scan Wear ApS er en dynamisk danskejet handelsvirksomhed beliggende ved Haderslev. Vi henvender os primært til store detailkunder i Skandinavien og Europa med private label-koncepter indenfor homewear, nattøj, undertøj og strømper. Vi servicerer vores kunder hele vejen fra design, emballage og produktudvikling til lagerløsninger samt salgssupport, og er således en tæt samarbejdspartner for vores kunder i alle sammenhænge.

Vi har stort fokus på, at vores fabrikker og produkter lever op til social ansvarlighed og arbejdsforhold ligesom mange af vores produkter er øko tex-certificeret.

Du kan læse mere om ScanWear på www.ScanWear.dk.

Søg stillingen

 

Kilde: https://www.jobindex.dk/jobannonce/306836/konstruktoer-tekstil
Annonce
Henter jobs...