Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 25 oktober 2018

konstruktør

Bemærk dette opslag ikke har en ansøgningsfrist

KSK Fashion A/S, Skanderborg

Knivskarp konstruktør med fingeren på pulsen

Vil du være med til at sikre, at vores 8 årlige kollektioner kommer fra bøjlestængerne til nye hjem hos modebevidste kvinder i ind- og udland? Som vores nye konstruktør sikrer du, at vores designs finder vej fra prøverummet til butiksdisken, fordi pasformen sidder lige i skabet.

To linjer, 8 kollektioner

Hos KSK Fashion producerer vi kvalitetstøj til den moderne kvinde. Vi satte os til symaskinerne første gang i 1998, og siden har vi fået succes i en række lande verden over med hele 8 årlige kollektioner.

Gennem vores 2 linjer, Ofelia og plus size-mærket Cassiopeia, kombinerer vi danske designdyder med tidens trends. Det er dit job at sikre, at alle modeller sidder lige så godt, som de ser ud.

Vi har til huse i hyggelige Stilling tæt ved Skanderborg. Her sidder du i designafdelingen, hvor du dagligt samarbejder med tre designere. Du er med til at sætte dit præg på kollektionerne og træffe de vigtige beslutninger, der får design og konstruktion til at gå op i en højere enhed.

Som konstruktør hos os får du:

  • Indflydelse og mulighed for at sætte dit præg på kollektionerne
  • Gode kolleger i et team, hvor folk bliver længe
  • En vigtig rolle i en virksomhed i vækst
  • Faglig udfordring gennem både standard- og plus size-mønstre

Er du gjort af det rette stof?

Da vi har to linjer og arbejder med ekspreslevering, er det vigtigt, at du har overblik og kan få noget fra hånden. Du sørger for, at hvert design har det helt rigtige fit, og sikrer, at prøverne overholder målene, når de kommer retur fra vores leverandører i udlandet.

Vi forestiller os derfor, at du:

  • Er uddannet konstruktør, eksempelvis fra TEKO
  • Har erfaring fra en lignende stilling
  • Er effektiv og organiseret
  • Taler og skriver engelsk, da du står for kontakten med vores leverandører

Lyder det som en rolle for dig?

Så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt via nedenstående link.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Klaus på 8793 5020.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Send ansøgning

 

Kilde: https://www.jobindex.dk/jobannonce/308364/knivskarp-konstruktoer-med-fingeren-paa-pulsen
Annonce
Henter jobs...