Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 22 marts 2019

Koordinator

Tidsbegrænset deltidsstilling

Esbjerg Kulturskole

Koordinator søges til Tværkunstneriske Grundkursus – Nyskabende og landets første.
 
Ved Esbjerg Kulturskole er en stilling som Koordinator for Tværkunstnerisk Grundkursus, ledig til besættelse fra 1. maj 2019.
Der er tale om en tidsbegrænset deltidsstilling med ca. 10 timer/uge ex. undervisning.

Har du mod på at udvikle og koordinere og udvikle et banebrydende tværkunstnerisk udviklingsarbejde med unge kunstneriske talenter i alderen 18-25 år, fra ind- og udland, er dette stillingen for dig.
 
Tværkunstnerisk Grundkursus er støttet af Kulturministeriet i et 3-årigt forsøgsprojekt med start september 2019. Projektet lægger op til ansøgning om optagelse på de videregående kunstneriske uddannelse
 
Formålet med det tværkunstneriske er, at eleverne, ud fra en egen forudgående kunstfaglighed, samarbejder med fokus på kunstnerisk samskaben.
Undervisningen, og den faglige sparring med elever på det tværkunstneriske grundkursus, skal varetages af kunstnere og fagpersoner med både kunstfaglige og kunstpædagogiske kompetencer indenfor tværkunstnerisk samskabelse. 
Optagelse på dette tværkunstneriske arbejdsår kræver minimum ét år på et grundkursus (musik-, scenekunst-, billedkunst/ design-, forfatter el. lign) eller tilsvarende kompetencer. Dette vurderes ved et Open Call i juni 2019.
 
Se iøvrigt bilag vedr. indhold.

Vi forventer:

  • at du har solide kunstfaglige og kunstpædagogiske forudsætninger for at varetage koordinatorfunktionen.
  • at du har indsigt og erfaring i at undervise i tværkunstneriske processer med en bred nutidsinteresseret indsigt i den performative musiske verden.
  • at du har erfaring i at arbejde med unge mennesker.
  • at du har et bredt kunstnerisk netværk.
  • at du kan arbejde målrettet og struktureret.
  • at du er samarbejdsorienteret.

 
Arbejdsopgaverne som koordinator for Tværkunstnerisk Grundkursus omfatter bl.a.:

  • Udvikling og koordinering af Tværkunstnerisk Grundkursus i et tæt samarbejde med eleverne, kulturskolelederen samt Esbjerg Kommunes afdeling ’Kultur og Pædagogik’.
  • Varetagelse af den daglige ledelse af Tværkunstnerisk Grundkursus.
  • Indgå i tværfagligt samarbejde med Kulturskolens øvrige afdelinger.
  • Planlægning og koordinering af årsplaner.
  • Fastsætte deadlines for visning af elevernes arbejder.
  • Planlægning og gennemførelse af optagelses-, års- og standpunktsvurderinger.
  • Arrangere camps, workshops, studieture og ekskursioner.
  • Praktisk koordinator ved arrangementer internt og eksternt.
  • Indkøb af materialer til Tværkunstnerisk Grundkursus.
  • Udvælgelse af relevante undervisere, gæstelærere og kunstnere i samarbejde med eleverne.
  • Indgå som underviser.
  • Indgå i evaluering og dokumentation af forsøgsprojektet.
  • Sikre videns- og erfaringsindsamling.
  • Samarbejde med kulturaktører lokalt, nationalt og internationalt.
  • Div. ad hoc opgaver i relation til Tværkunstnerisk Grundkursus.

 
Løn og ansættelsesvilkår sker i forhold til gældende overenskomst mellem KL og DMpF.

Yderligere oplysninger
Kan fås ved henvendelse til kulturskoleleder Jan Rohde Pedersen på tlf. 76 16 65 00.

Alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund opfordres til at søge.

Ansøgningsfrist
Fredag den 22. marts 2019. Der holdes ansættelsessamtaler i uge 14.

Din ansøgning skal indeholde oplysninger om nuværende og tidligere beskæftigelse, eksamensbeviser og evt. anbefalinger.

Ved ansættelse i stillingen skal straffeattest afleveres og børneattest vil blive indhentet.

Ansøgningen sendes elektronisk.  Klik på ’Send ansøgning’ nederst og vedhæft din ansøgning, CV samt relevant dokumentation.

Send ansøgning

 

 

Kilde: https://www.esbjergkommune.dk/om-kommunen/ledige-stillinger/job-1.aspx?jid=13475&fbclid=IwAR3X1iPNfTtpG5p0AMXkwzHBuUOz-ZVrKnB40GVOIlMXtfhx5q2wOswVraw
Annonce
Annonce

Skatteregnskab for honorarmodtagere

kursus
25 marOdense
27 marEsbjerg

Få styr på dine indtægter, udgifter, fradrag og skat

Læs mere
Henter jobs...