Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 10 april 2019

Korleder

Frederiksborg Slotskirke, Hillerød

Korleder til oprettelse af nyt drenge- og mandskor ved Frederiksborg Slotskirke, Hillerød

Korleder søges til oprettelse af nyt drenge- og mandskor ved Frederiksborg Slotskirke, Hillerød.

Vi søger en kvalificeret og entusiastisk korleder, som med et vokalt baseret udgangspunkt har lyst, energi og evne for at oprette og udvikle et nyt drenge- og mandskor.

Stillingsindhold

I stillingen indgår

– ugentlige korprøver med korene (1x med drenge, 1x med mænd, 1 fælles prøve)

– gudstjenester i Slotskirken og i Hillerød Provsti

– koncerter

– undervisning i solosang og hørelære

– korrejser

Kolleger

Du indgår i et team, der består af slotsorganisten, en fuldtidsansat organist og en kirke- og kulturmedarbejder. Kirken har et traditionsrigt koncert- og gudstjenesteliv, hvor både klassisk og ny musik vægtes højt. Kirken har et betalt kirkekor på ti medlemmer og et stort frivilligt sognekor (seniorkor). Inden for de seneste år er der etableret arbejde med babysalmesang og musik for 1-3årige.

Sangcenter

Slotskirken indgår i Sangcenter Nordsjælland, hvor Hillerøds organister, Hillerød Musikskole og Sangcenterets ledelse arbejder bredt og netværksorienteret for at fremme sangen i de Nordsjællandske kommuner under de tre hovedemner: Dannelse, uddannelse og folkelighed.

Stillingsstart

Stillingen som korleder ønskes besat per 15. august 2019.

Ansættelse sker ved Frederiksborg Slotssogns Menighedsråd, Frederiksværksgade 2B, 3400 Hillerød.

Stillingsomfang

Stillingen er i udgangspunktet på 25 timer per uge i 40 uger årligt (de uger, hvor der er korprøver). Fordelt på et helt år beregnes 20 timer per uge, hvilket giver et stillingsomfang på ca. 54 %. Stillingen slås op som projektansættelse med en tidsbegrænsning på to år. Hvis det lykkes at etablere og udvikle et drenge- og mandskor, er det menighedsrådets klare ønske, at stillingen gøres permanent. Ligeledes vil det være muligt at tage stillingsomfanget op til revurdering, når projektansættelsen ophører.

Konsulent

Joakim Olsson Kruse er tilknyttet som konsulent til stillingen de første to år, og det er muligt at indgå i samtale med ham omkring etableringen af drengekoret. Kruse har selv indgående erfaring med oprettelse af drengekor, underviser også i drengekorsledelse og har et stort skandinavisk netværk.

Slotskirken

Frederiksborg Slotskirke blev indviet i 1617 under Kong Chr. IV. Kirkebygningen indgår som en del af Frederiksborg Slot, i dag Det Nationalhistoriske Museum under Carlsbergfondet. Kirken er sognekirke for en menighed på ca. 6000 medlemmer i Hillerød by. Den er den centrale kirke i Hillerød Provsti, som omfatter både Hillerød og Allerød kommuner og i alt 20 kirker og sogne. Slotssognet er kendetegnet ved et højt aktivitetsniveau for såvel kirkelige handlinger som musiske samt kulturelle aktiviteter.

Byen

Frederiksborg Slotskirke ligger i Hillerød ca. 40 km nord for København. Der er direkte togforbindelse til København og videre til flere andre nordsjællandske byer. Byen har 32.000 indbyggere, Hillerød kommune omkring 50.000 indbyggere. Der er mange skoler og to gymnasier i nærområdet.

Løn- og ansættelsesforhold

Ansættelse af en Kirkemusiker vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller Kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.

Ansættelse af en uddannet korleder vil være omfattet af Overenskomst mellem Kirkeministeriet, CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister.

Aftalerne kan ses på http://www.folkekirkenspersonale.dk (http://www.folkekirkenspersonle.dk)

Nuværende tjenestemandsansatte korledere/organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Årslønnen for en Kirkemusiker aftales indenfor intervallet 274.740,27 kr. – 401.542,89 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 281.784,56 kr. (nutidskroner). Der kan tillægges rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 21.176,95 kr. (nutidskroner). Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening inden ansættelsen.

Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn/AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem 306.625,01 kr. – 373.629,09 kr. årligt (nutidskroner). Der ydes rådighedstillæg i stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 39.451,47 kr. – 61.273,40 kr. (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet.

Årslønnen for ansøgere med eksamen i orgel- og korledelse (tidligere PO-organist) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør kr. 295.874,22 årligt (nutidskroner) og basisløntrin 2 udgør kr. 310.863,63 årligt (nutidskroner). Indplacering sker efter anciennitet.

Rådighedstillægget udgør årligt 23.004,40 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 1 kirke / 29.991,72 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 2-3 kirker / 35.689,07 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 4 eller flere kirker. OK tillæg på 913,73 kr. (nutidskroner).

Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Der er tre måneders prøvetid.

Ansøgning

Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til Slotssognets kontaktperson Steen Clausen på telefonnummer 22 93 08 75 eller til slotsorganist Bine Bryndorf på telefonnummer 23 26 94 70.

Læs evt. mere om Frederiksborg Slotssogn på http://www.frederiksborg-slotskirke.dk

Ansøgning med relevante bilag sendes til 7436fortrolig@sogn.dk

Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest tirsdag den 10. april.

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted den 26.-27. april samt i anden runde den 10. maj.

I anden runde vil indgå en praktisk opgave i sangpædagogik/hørelære.

Menighedsrådet oplyser, at der vil blive indhentet referencer og børneattest på den, som ansættes i stillingen.

Kilde: https://www.jobindex.dk/jobannonce/jobnet/8240166?fbclid=IwAR3yKYRFE4a0aFOAS0aKL8I0yLl2bcgiy8SQpXwn1LAc3URodSQFtBcxdCk
Annonce
Annonce

Pro Tools

kursus

Godt i gang med Pro Tools

Læs mere
Henter jobs...