Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 20 marts 2018

Kreativ og idérig journalist

Komputer for alle, Bonnier Publications A/S, KBH

Komputer for alle søger kreativ og idérig journalist
Nordens største pc-magasin søger en dygtig, idérig og kreativ journalist til bladets redaktion i København.

Dine vigtigste opgaver på Komputer for alle bliver at udvikle og skrive artikler til det trykte magasin og til nettet. Du kommer til at arbejde indenfor et bredt stofområde med pc’er, nye programmer, digital sikkerhed, mobiltelefoner, tablets og mange andre aspekter af it-verdenen – altid med læserens interesser og hverdag i centrum.

Hvad du måtte mangle af journalistisk erfaring inden for magasingenren, opvejer du med fantasi, nysgerrighed og viljen til at lære af dine 10 rutinerede kollegaer på redaktionen. Vi arbejder tæt sammen om at skabe Nordens bedste pc-magasin, og vi forventer, at du brænder for stofområdet og kan formidle din begejstring. Du må meget gerne have en præference for det trykte medies fortræffeligheder, men vi forventer også grundlæggende viden om journalistik og formidling på nettet.

Dine kvalifikationer og arbejdsopgaver

Du er uddannet journalist og kan dermed betragtes som udlært i fagets klassiske discipliner. Alternativt vil det kræve et CV med mange års dokumenteret journalistisk arbejde at komme i betragtning til en samtale.

Du mestrer med andre ord dit håndværk. Det betyder i vores univers, at du fx kan skrive veloplagte, skarpe nyhedsartikler til print og web, ligesom du kan levere service-journalistik af høj kvalitet og bl.a. guide læserne trin for trin igennem nye pc-programmer.

Du færdes selv hjemmevant på en pc og kender en del til styresystemet Windows. Dine fabelagtige evner på en Mac kan du imponere din nærmeste familie med, men ikke vores læsere. Du er storforbruger af apps og du eksperimenterer gerne med dit digitale udstyr for at få mest muligt sjov ud af det – og så kender du mere end gennemsnittet til internettets mange fascinerende muligheder.

Du tilbydes

Løn og pension efter overenskomst med Dansk Journalistforbund samt 6 ugers ferie, flextid, sundhedssikring og fri mellem jul og nytår. Derudover tilbydes du diverse personalegoder som adgang til motionsrum, kantine- og frugtordning med mere. Stillingen er på 37,5 timer om ugen inkl. frokostpause.

Er du klar til nye udfordringer?

Få mere at vide om stillingen ved at læse i et eksemplar af magasinet. Så ved du meget mere om, hvad det er for en type journalistik, vi laver. Herefter er du også velkommen til at kontakte Komputer for alles redaktionschef Rasmus Udsholt på tlf. 3137 7254 (eller sende ham en mail på adressen rasmus.udsholt@komputer.dk) for at høre nærmere. Din kortfattede ansøgning samt CV sender du senest 20. marts 2018 til job@bonnier.dk mærket “Journalist til Komputer for alle” i emnefeltet.

Du kan læse mere om os på http://bonnierpublications.com.

Bonnier Publications A/S er en del af Bonnier AB – Nordens førende mediekoncern med ca. 175 selskaber fordelt på 21 lande. Bonnier Publications A/S er beliggende på Østerbro i København og består af en blanding af redaktionelle og administrative afdelinger med ca. 300 medarbejdere.

Bonnier Publications A/S indgår i Koncernen Bonnier Publications, som via datterselskaber producerer og udgiver blade, websites, bøger og DVD’er i Danmark, Norge, Sverige, Finland og Holland. Blandt de mest kendte titler er I FORM, Gør Det Selv, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Historie, Allt om Historia, Populär Historia, Släkthistoria, Militär Historia, National Geographic, Digital Foto og Aktiv Træning.

 

Kilde: jobnet.dk
Annonce
Annonce

Fotoredigering i GIMP

kursus

Lær at redigere billeder til dit pressemateriale

Læs mere
Henter jobs...