Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 12 november 2018

Kultur­medarbejder

Århus Domsogns Menighedsråd

Engageret og relationsskabende kulturmedarbejder med et solidt overblik
 

Idet vi i UngK gerne vil blive ved med at udvikle, tænke nyt og følge med den travle kalender ønsker vi at ansætte en kulturmedarbejder med administrative opgaver 30 timer pr.uge. pr. 1.januar 2019 i en 3-årig stilling.

Mellem høje ejendomme og overfor Rema på Nørre Alle, ligger en lille lidt tilbagetrukket kirke. Det er UngK. Vi er en del af folkekirken og henvender os til unge 18-30 årige i Aarhus. Vi har mange forskellige arrangementer herunder foredrag, fællesspisninger, koncerter og højskolesang. Vi arbejder med at tænke kirke på nye måder og betragter det at skabe fællesskaber og bygge relation som et par af vores vigtigste opgaver.

Dine arbejdsopgaver vil være delt imellem administrative opgaver og opgaver som kulturmedarbejder og ser ud som følger:

  • Kalenderstyring og booking af fx foredrag og koncerter
  • Netværksmøder med diverse samarbejdspartnere
  • Bilagshåndtering til regnskabskontor herunder udarbejdelse af fakturaer, afstemning af konti og lign.
  • Lokaleudlån herunder udarbejdelse og opdatering af kontrakter
  • Indkøb og bestilling af varer
  • Praktiske opgaver – fx bage boller og brygge kaffe
  • Deltage i planlægning og konkret udførelse af arrangementer i UngK
  • Tage imod de mennesker, der kommer i UngK med et smil og tage sig tid til en snak og en kop kaffe

Vi kunne rigtig godt tænke os

  • At du er selvstændig, har overblik og organisatoriske evner
  • At du er omstillingsparat og fleksibel
  • At du kan og vil samarbejde og er åben i forhold til de øvrige ansatte og frivillige
  • At du vil deltage i idé-udvikling såvel som løsninger af fælles praktiske opgaver i forbindelse med aktiviteter i huset
  • At du har sociale kompetencer og kan opbygge relationer til de mennesker, der kommer i UngK
  • At du er en holdspiller og tør sætte egne ønsker til side for andres idéer
  • At du har forståelse for UngK som en del af folkekirken i Aarhus – og lyst til at tænke visionært med på dens udvikling.

Vi har ikke en bestemt uddannelsesmæssig baggrund i tankerne, men forestiller os, at du har lyst til at arbejde med mennesker i spændingsfeltet mellem kultur, kirke og eksistens.

UngK er en lille og hyggelig men også spændende og dynamisk arbejdsplads, hvor der vil være rig mulighed for at sætte sit eget præg. Præsten er daglig leder for kirkens to fastansatte medarbejdere, samt de timelønnede studentermedhjælpere og frivillig-gruppen.

Der vil være skiftende arbejdstider og aften- og weekendarbejde må påregnes.

Løn svarende til dine kvalifikationer under kirke- og kulturmedarbejder overenskomst.

Vi glæder os til at høre fra dig!

For yderligere spørgsmål er du velkommen til at henvende dig til præst og daglig leder Marie Petersen på 23104011.

Ansøgninger sendes til mape@km.dk

Ansøgningsfrist 12.november

Kontaktpersoner

Præst
Marie Petersen
Hovednummer: 23104011
mape@km.dk

Arbejdsgiver

Århus Domsogns Menighedsråd
Kannikegade 12
8000 Aarhus C
(Arbejdspladsen ligger i Århus)

Ansøgning

Søg via e-mail: mape@km.dk

 

Kilde: https://www.jobindex.dk/jobannonce/jobnet/8064891
Annonce
Annonce

PROPELLERHEADS REASON

kursus

 – kom godt i gang

Læs mere
Henter jobs...