Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 18 december 2018

Kultur­medarbejder

Børnekulturpiloterne, Kbh. S.

Kulturmedarbejder til Børnekulturpiloterne på Amager

Vi søger en kollega med konkret erfaring i at arbejde med børn, unge og kulturprojekter i udsatte boligområder. Du skal bruge Københavns Kommunes kultur- og fritidspolitik som afsæt, når du skaber kulturoplevelser med og for de mange skønne børn i lokalområdet omkring Urbanplanen.

Vi planlægger og gennemfører kulturskabende arrangementer, projekter med, af og for børn. Kulturpiloternes primære opgave er at skabe kultur i børnenes frie tid. Dvs. man går til kultur, ligesom man går til sport i sin fritid. Derfor skal du kunne arbejde om eftermiddagen og nogle gange i weekenden.

Vi tror på, at når man arbejder med børnekultur, skal man ikke bare være god til børn man skal også være god til at arbejde tæt sammen med deres voksne; forældre, skoler, fritidshjem og klubber. Og det skal du naturligvis også.

Børnekulturpiloterne er del af Kultur S, som er den lokale del af Kultur- og Fritidsforvaltningen på Amager. Derfor arbejder vi meget på tværs af kulturinstitutionerne på Amager som består af både biblioteker, kulturhuse og idrætsanlæg. Det skal du også være med til.

Du har konkret erfaring fra lignende projekter, fra en klub, fritidshjem, Ngo eller noget helt andet. Du kan tolke politiske visioner og gøre dem til konkrete projekter. Du kan styre din tid, tage ansvar og samtidig være en teamplayer, der træder til når kollegaerne har brug for en hånd. Du har erfaring med fundraising, økonomi og kan både skrive og kommunikere.

Du kan udtænke planer som udføres i tæt samspil med børnene og du værdsætter forskellighed, kompetencer og varierende opgaver. Vi udarbejder i fællesskab en årsplan, men i denne verden skal du være klar til en plan B uden at ryste på hånden eller miste fokus på målet.

Vi har en uformel omgangstone, vi elsker humor, kaffe og kage og så tror vi alle på, at kulturskabelse, kunst, musik og teater, er meget essentielle elementer i alle børns liv og at det er med til at danne dem som hele mennesker. Se mere om os på www.boernekulturpiloterne.kk.dk.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på 25 timer om ugen. Tiltrædelse den 1. januar 2019 eller snarest herefter. Ansættelsen er tidsbegrænset til tre år.

Mere information

Kontakt Vibeke Nathalia Nielsen på 3284 3211, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Søg stillingen via nedenstående link senest tirsdag den 18. december 2018

Vi forventer at holde samtalerne inden jul.

Kultur- og Fritidsforvaltningen 

I Kultur- og Fritidsforvaltningen tror vi på, at tillid og samarbejde både øger medarbejdernes trivsel og højner kvaliteten, produktiviteten og vores evne til at gå nye veje.

Offentliggjort den: 5. december 2018
Ansøgningsfrist: 18. december 2018
Ansættelsesdato: 1. januar 2019

Kontaktpersoner

Vibeke Nathalia Nielsen
Hovednummer: 32843211

Arbejdsgiver

Koncern Service og IT
Borups Allé 177
2400 København NV
(Arbejdspladsen ligger i København)Vibeke Nathalia Nielsen
Hovednummer: 32843211
Arbejde direkte: 32843211

Ansøgning

Søg via virksomhedens hjemmeside

Kilde: jobindex.dk
Annonce
Annonce

PROPELLERHEADS REASON

kursus

 – kom godt i gang

Læs mere
Henter jobs...