Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 21 januar 2018

Kulturkonsulent

Morsø Kommune

Vil du være med til at udvikle Kulturmødet Mors?

Morsø Kommune har de seneste fem år været vært for Kulturmødet Mors, der på kort tid har cementeret sin position som møde-, debat- og oplevelsescentrum for kulturen i hele Danmark. I 2017 besøgte mere end 20.000 mennesker Kulturmødet i de 48 timer, mødet varede. Ambitionen er fortsat at udvikle Kulturmødet Mors til en dagsordenfastsættende national begivenhed med internationalt format og lokal forankring.

Morsø Kommune søger derfor en kulturkonsulent med solid erfaring med projektledelse af betydelig størrelse, hvis primære opgave bliver at udvikle og koordinere kulturprogrammet for Kulturmødet Mors i tæt samarbejde med direktøren for Kulturmødet og den øvrige ledelse.

Stillingen er placeret i Center for Kultur, Fritid og Turisme i Morsø Kommune, der er en helt ny afdeling organisatorisk placeret i Børn og Kultur i Morsø Kommune, hvor tværgående samarbejder og projekter vægtes højt. Da den primære arbejdsopgave er programkoordination for Kulturmødet, vil du til dagligt sidde sammen med direktøren for Kulturmødet Mors.

Der er tale om en tværgående stilling, hvor du får et tæt samspil med dine kollegaer i Center for Kultur, Fritid og Turisme samt ledelsen bag Kulturmødet Mors og en lang række eksterne samarbejdspartnere.

Stillingen :

  • Kulturmødet Mors præsenterer både debat/talk arrangementer og et kunstnerisk program med alt fra teater, udstillinger, koncerter og performance. Du får det overordnede ansvar for koordinering af Kulturmødets program med særlig vægt på den kunstneriske programdel – herunder kommunikation med eksterne samarbejdspartnere fra hele landet.
  • En stor del af det program, der præsenteres på Kulturmødet Mors er skabt af eksterne samarbejdspartnere. Det er ambitionen, at Kulturmødet Mors i fremtiden også selv idéudvikler og producerer flere kulturoplevelser. Du vil derfor spille en aktiv rolle i udviklingen af nye kulturarrangementer og indgå som sparringspartner i forhold til relevante finansieringskilder.
  • Stillingen involverer budgethåndtering på projektplan, indgåelse af kontrakter og andre aftaleforhold, herunder koordinering med kollegaer med ansvar for frivillige, indkvartering, tilladelser, scener og kommunikation.

Vi forventer, at du:

  • har erfaring med at koordinere større kulturprojekter med overbevisende eksekveringskraft og en stram budgetstyring.
  • befinder dig godt og naturligt i forhandlingssituationer.
  • mestrer kunsten at inspirere og udfordre, sætte rammer og vise vejen til virkeliggørelsen af de mange gode ideer, der myldrer frem.
  • har lysten til at samarbejde med rigtig mange forskellige mennesker – både professionelle og amatører – inden for kulturområdet og på tværs af fagområder.
  • vil have interesse og flair for at indgå i udviklingen af nye kulturoplevelser og kortlægge relevante finansieringskilder.
  • besidder et personligt drive og en robusthed, der gør, at du trives i en organisation med korte deadlines, fleksible arbejdstider, foranderlige arbejdsopgaver og et dynamisk samspil mellem interne og eksterne samarbejdspartnere.

Vi tilbyder

En ansvarsfuld og afvekslende stilling med stor medindflydelse i en dynamisk afdeling med et højt aktivitetsniveau og en uformel omgangstone. Den ugentlige arbejdstid er på 37 timer med mulighed for fleksibilitet.

Løn- og ansættelsesforhold

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem Kommunernes Landsforening og relevant faglig organisation samt principperne for Ny Løn.
Ansøgningsfrist 21. januar 2018.
Samtaler forventes gennemført 25. januar 2018.

Yderligere oplysninger

Du kan få yderligere oplysninger ved henvendelse til direktør Peder Hanghøj, Børn og Kultur, på tlf. 9970 7041.

Tiltrædelsesdato: Senest 1. marts 2018, men meget gerne før.

Kontaktpersoner

Direktør Peder Hanghøj
99707041

Arbejdsgiver

Morsø Kommune
Jernbanevej 7
7900 Nykøbing M

(Arbejdspladsen ligger i Morsø kommune)

Ansøgning

søg via virksomhedens hjemmeside

 

Kilde: jobindex.dk
Annonce
Annonce

Ableton Live – Del 1

kursus

Del 1: Godt i gang

Læs mere
Henter jobs...