Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 19 januar 2017

Kunst­håndværker

Gentofte Kommune

Kunsthåndværker

Kunsthåndværker med hjertet på rette sted søges

Er du kreativ, elsker at arbejde med keramik og brænder for at hjælpe mennesker videre i livet? Og vil du være en del af en af Danmarks Bedste Arbejdspladser?

Vores mangeårige kollega går på pension, og vi søger derfor en kunsthåndværker eller keramiker til vores aktivitets- og samværstilbud Kreativitet og samvær. I tilbuddet arbejder seks personaler og 30 borgere med udviklingshæmning, som du kan være med til at give et meningsfuldt og udviklende aktivitetstilbud. Stillingen er på 37 timer med start den 1. februar 2017 eller senest den 1. marts.

Kreativitet og samvær er en del af Job-, Aktivitets- og Kompetencecenteret (JAC), der netop er blevet kåret til en af Danmarks Bedste Arbejdspladser. På JAC har vi et stærkt fællesskab, en høj grad af tillid til hinanden og en stolthed over vores arbejde. Vi lægger stor vægt på at have et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø.

Om stillingen

Kreativitet og samvær er et produktionsværksted og samværstilbud i ét. Vi har en bred vifte af kreative aktiviteter centreret om keramikproduktion, håndmalede postkort og diverse håndlavede produkter. Sammen med en keramiker kommer du til at stå for keramikproduktionen sammen med borgerne. Derfor er det vigtigt, at du kan lære fra dig og samtidig har lyst til at udvikle vores produkter og design.

På JAC tror vi på, at alle kan lære nyt og udvikle sig. Vores udgangspunkt er, at alle skal have mulighed for at udvikle deres kompetencer ud fra zonen for nærmeste udviklingstrin. Alle vores borgere får tilrettelagt et individuelt læringsforløb med udgangspunkt i deres kompetencer, ønsker og behov. Du skal være med til at tilrettelægge og gennemføre læringsforløbene og indgå i det pædagogiske arbejde og den daglige drift i Kreativitet og samvær.

Om dig

  • Du er uddannet kunsthåndværker, keramiker eller evt. pædagog og har erfaring med keramikproduktion
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring med det pædagogiske område og kender til målgruppen, men det er ikke et krav
  • Du er innovativ og kreativ
  • Du kan lære fra dig og møder borgerne med anerkendelse og godt humør
  • Du har mod på at arbejde med personlig pleje, da nogle af borgerne har brug for hjælp
  • Du kan formulere dig skriftligt, da der også er en del dokumentationsarbejde.

Hvad kan vi tilbyde?

  • Ansættelse på en af Danmarks Bedste Arbejdspladser!
  • Stor indflydelse på dit daglige arbejde og rig mulighed for faglig sparring og udvikling
  • En arbejdsplads der tror på, at alle mennesker kan udvikle sig og har stor fokus på læring
  • En arbejdsplads med et højt fagligt niveau, der vil sætte nye standarder for arbejdet med målgruppen.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer. Den aflønnes efter gældende overenskomst på området. Der indhentes udvidet straffeattest ved ansættelsen. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og senest den 1. marts 2017.

Vil du vide mere?

Du kan læse mere om Kreativitet og samvær på www.jacinfo.dk.

Ansættelsessamtaler
Vi afholder samtaler tirsdag den 24. januar 2017.

Spørgsmål

Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst
Maybritt Perlt Jeppesen
Funktionsleder
mpj@gentofte.dk
Telefon: 51418855
Mobil: 51418855

Ansøgning:

Send din ansøgning elektronisk ved at klikke på knappen “Gå til ansøgningsformular”.

Ansøgningsfrist:

19. januar 2017 kl.: 12:00

Gå til ansøgningsformular

Gentofte Kommune vil være Danmarks mest attraktive kommunale arbejdsplads. Kunne du tænke dig et meningsfuldt job, på en arbejdsplads med et højt serviceniveau, hvor fagligheden er i top og hvor der samtidig er plads til et arbejdsliv og familieliv i balance? Så er Gentofte Kommune svaret. I Gentofte Kommune tror vi på, at dygtige og tilfredse medarbejdere og ledere er den bedste garanti for, at borgerne får den bedst mulige service.

Læs mere på www.gentofte.dk

 

Kilde: jobindex.dk
Annonce
Annonce

Gratis karrieretjek for DMF medlemmer

coaching Løbende optag Øst for Storebælt Skype Vest for Storebælt
Henter jobs...