Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 20 januar 2019

Kvindelig handicaphjælper

KBH

Søger kvindelig, frisk og omstillingsparat handicaphjælper

Søger kvindelig, frisk og omstillingsparat handicaphjælper som sygevikar fra uge 4 2019

Lidt om mig.

Jeg hedder Helene, er 25 år og sidder i elektrisk kørestol, fordi jeg har muskelsvind. Jeg er lige blevet bachelor i Medievidenskab på Aarhus Universitet og læser en kandidat på IT-Universitetet. Jeg bor i København SV med min søster på 21, som også er studerende. Jeg er en social og udadvendt person. Jeg har trives rigtig godt, når jeg er sammen med mine venner og så går jeg meget op i mit studie – og i fredagsbaren, der hører til. Som leder tror jeg på, at alle problemer kan løses, hvis vi snakker åbent om tingene. Det er vigtigt for mig, at mine hjælpere føler sig trygge og informerede, og jeg bruger derfor meget energi på, at det administrative er i orden.

 

Lidt om jobbet.

Da jeg søger en sygevikar, er jobbet velegnet som et studiejob. Du vil fungere som tilkaldevikar i forbindelse med sygdom eller andre uforudsete hændelser. Det er ofte med kort varsel, så jeg søger en omstillingsparat kvinde. I ferier kan man ofte få flere vagter, hvis det ønskes. Du indgår i et team med 7 hjælpere, både fuldtidsansatte og andre deltidsansatte. Jeg har brug for hjælp til næsten alt: Både personlig pleje, men også opgaver der hører til, at jeg skal passe min egen lejlighed; rengøring, tøjvask og indkøb m.m. Jeg er selvforflyttende, så kendskab til lift er ikke nødvendigt.

 

JOBBET VIL STARTE MED FIRE VAGTER I UGE 4 OG 5, HVOR DU KAN BLIVE OPLÆRT I JOBBET.
Efterfølgende vil du fungere som tilkaldevikar.

Jeg kører meget i bil, så du skal have kørekort og mod på at køre en kassebil rundt i København og til Jylland. Jeg forventer ikke stor erfaring, men du skal være tryg bag et rat.

Lidt om dig.

Jeg leder ikke efter en veninde, men en makker, der er med på alt fra dage alene i lejligheden, til byture og besøg hos min farmor. Du skal være indstillet på både at kunne være alene og deltage som ledsager i sociale sammenhænge. I lejligheden får du stillet eget hjælperværelse til rådighed, en hylde i køleskabet og WIFI.

Der vil ofte være tidspunkter, hvor du skal sidde på hjælperværelset og afvente din næste opgave. Den tid bliver af studerende ofte brugt på at lave lektier – eller se Netflix. Jeg har derfor god erfaring med, at mine hjælpere kombinerer dette job med et studie eller anden sidebeskæftigelse.

Du bliver ansat via DUOS, der søger for din løn og kontrakt. Jeg forventer, at du kan binde dig til jobbet i minimum seks måneder.

Skriv lidt til mig om, hvem du er, hvad du har lavet og hvorfor jobbet tiltaler dig.

Tidligere erfaring som handicaphjælper er ikke et krav.

Jeg glæder mig til at høre fra dig!

Vh Helene

Kørekort:

B(Almindelig bil)

Kontaktperson

  • BPA medarbejder
  • Amalie Hammer-Jakobsen

Arbejdsgiver

  • DUOS A/S
  • Ellebjergvej 52
  • 2450 København SV
  • Danmark

Ansøgning

 

Kilde: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/4925141
Annonce
Annonce

Nodeskrivning med Sibelius

kursus

Skriv noder i professionel kvalitet til arrangement, udgivelser og undervisning

Læs mere
Henter jobs...