Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 12 oktober 2018

Lærer

Barselsvikar

Funder-Kragelund Skole, afdeling Funder

Lærer til dansk, historie, musik og idræt på mellemtrinnet / barselsvikariat

Lærer til barselsvikariat søges til Funder-Kragelund Skole, afdeling Funder.

En engageret, inspirerende og fagligt velfunderet lærer søges til Funder-Kragelund skole, afdeling Funder. Vi tilbyder en ambitiøs og udviklingsorienteret personalegruppe, der er optaget af i fællesskab at skabe de bedste rammer for elevernes læring og trivsel.

Funder og Kragelund Skoler er pr. 1. august 2017 blevet til én skole med to afdelinger. I øjeblikket er vi midt i en spændende proces omkring videreudvikling af vores fælles skole.

Funder-Kragelund skoler har pt. i alt 493 elever.

Afdeling Kragelund har en undervisningsdel med 104 elever fordelt på 0.-6. klassetrin og ni lærere.

Afdeling Funder har en undervisningsdel med 389 elever på 0.-9. årgang med 28 lærere.

Elever fra afdeling Kragelund flytter til afdeling Funder i 7. klasse.

Funder-Kragelund skoler arbejder i fællesskab med at udfordre rammerne og organisationsformerne. Vi har høj grad af samarbejde omkring målsætning, planlægning og udførelse af undervisningen.

Vi har gennem de seneste år haft stort fokus på bl.a.:

  • ledelse af læreprocesser – at gå fra undervisning til synlig læring. I denne forbindelse også opbygget en systematik omkring feedback-samtaler.
  • en varieret og motiverende skoledag.
  • skolens rum – vores læringsmiljøer.

Med indgangen til skoleår 2017-18 har vi i samarbejde med skolebestyrelsen besluttet, at vores indskoling og mellemtrin i begge afdelinger arbejder med aldersblandede børnegrupper. Denne proces fortsætter i skoleåret 2018-2019. Det forventes at nye medarbejdere til skolen ser fordele ved bevidst at arbejde med forskellige organiseringsformer og indgår med engagement i en aldersintegreret organisering.

Ansøgerne skal have stor interesse i at arbejde for Funder-Kragelund skoles vision om at skabe de bedste vilkår for vores elevers læring og trivsel samt være aktive medspillere i forhold til Silkeborg Kommunes Mindset for Inklusion.

Vi søger en kompetent lærer med nedenstående fag til en tidsbegrænset stilling pr. 26. nov. 2018:

Barselsvikariat

Skemaet er bygget op omkring 6. årgangs team med fagene dansk, historie, musik og idræt.

Desuden indgår 3.-5. årgang musik og engelsk samt 7. årgang engelsk.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Yderligere information:

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte skoleleder Bo Damgaard på tlf. 89 70 21 32, pædagogisk leder Hanne Høj på tlf. 89 70 21 33.

Ansøgningsfrist søndag 21. oktober 2018. Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag 25. oktober.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.

Klik på Send ansøgning. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Har du ikke internetadgang, kan du sende din ansøgning i et almindeligt brev til Silkeborg Kommune, Organisation og Personale, Søvej 1, 8600 Silkeborg. Husk at anføre job nr. 145016.

Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.

Søg stillingen

 

Kilde: http://www.skolejobs.dk/stilling/funder-kragelund-skole-2/
Annonce
Annonce

Ableton Live – Del 2

kursus

Del 2: Sikkert videre

Læs mere
Henter jobs...