Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 25 februar 2019

Lancerings­konsulent

Det Danske Filminstitut

Lanceringskonsulent til Det Danske Filminstitut

Ansøgningsfrist: 25-02-2019

Det Danske Filminstituts afdeling for støtte til dokumentarfilm søger en lanceringskonsulent

Jobbeskrivelse 
Vil du deltage i arbejdet med at støtte lanceringen af danske dokumentarfilm? Det er lanceringskonsulentens opgave at medvirke til den bedst mulige udnyttelse af den enkelte films kulturelle og kommercielle potentiale i Danmark.

Du bliver en del af et fagteam i Dokumentarafdelingen, hvis primære opgave er at sagsbehandle og støtte danske dokumentarfilms udvikling, produktion og lancering. Som lanceringskonsulent giver du producent og distributør sparring, der udvikler og kvalificerer filmens potentiale til at møde og engagere sit publikum. Mens filmen er i produktion er du i løbende dialog med producent og distributør om strategien for filmens position og distribution, og når filmen er færdig, modtager og vurderer du producentens ansøgning om støtte til filmens lancering.

Arbejdsopgaver 

  • Skriftlig vurdering og optimering af filmholdets strategi for lancering, distribution og markedsføring af deres film
  • Skriftlig vurdering af ansøgninger om lanceringsstøtte til lancering af dokumentarfilm
  • Udmåling af støttebeløb til den enkelte dokumentarfilm med skriftlig begrundelse for beløbets størrelse
  • Følge markedets udvikling og dynamik i dokumentarvinduerne
  • Opdyrke og indsamle ny viden om lancering, distribution og markedsføring
  • Indsamle data om publikumsadfærd
  • Bistå med udarbejdelse af analyserammer og foretage konkret analyse af data indsamlet på enkelte film og generelt i samarbejde med områdets analysekonsulent
  • Dele data og ny viden med branchen

Du indgår desuden som en del af et fagteam af lanceringskonsulenter på tværs af afdelinger og genrer i Området for Filmstøtte.

Kvalifikationer 
Vi forestiller os, at du har erfaring fra et kreativt bureau, et distributionsselskab, en medievirksomhed, publikumsafdeling i en større kulturinstitution, eller som selvstændig konsulent. Vi forventer, at du har praktisk erfaring med at markedsføre, lancere eller distribuere kulturprodukter digitalt og fysisk, at du har praktisk erfaring med at skabe want-to-see på tværs af digitale platforme, at du har et stærkt fagligt netværk, og at du holder dig ajour inden for publikumsudvikling.

Vi vægter, at du har:

  • Erfaring med at opbygge og engagere publikum, især på de sociale medier
  • Erfaring med digital markedsføring
  • Erfaring med at forstå og håndtere data
  • Erfaring med at indgå strategiske partnerskaber som en del af lancering og markedsføring af kultur
  • Erfaring med statistiske værktøjer
  • Kendskab til moderne dansk film, herunder gerne indblik i dramaturgi og fortællestrukturer
  • Faglig relevant uddannelsesmæssig baggrund og erhvervserfaring

Vi forestiller os derudover, at du:

  • Interesserer dig for publikums møde med kunsten og kulturen
  • Er idérig og fagligt nysgerrig
  • Er proaktiv
  • Kan arbejde selvstændigt og i teams

Vilkår og ansøgning 
Du refererer til afdelingschef Ane Mandrup. Løn og ansættelsesvilkår er efter fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Stillingen er en tidsbegrænset fuldtidsstilling på 4 år med mulighed for forlængelse. Stillingen ønskes besat den 1. april eller snarest herefter. Yderligere oplysninger på dfi.dk eller hos afdelingschef Ane Mandrup på anem@dfi.dk eller 20 27 78 72.

Ansøgning og CV sendes via knappen Søg stillingen nedenfor. Ansøgningsfrist er mandag d. 25. februar 2019 kl. 12.00.

Det Danske Filminstitut opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Det Danske Filminstitut er en statsinstitution under Kulturministeriet. Filminstituttet har ca. 140 engagerede medarbejdere, der arbejder for at skabe de bedst mulige vilkår for, at dansk film, spil og billedbårne fortællinger vedblivende udgør en bærende kulturfaktor med høj kunstnerisk kvalitet og kulturel værdi og fastholder dansk films stærke position i både ind- og udland.   

Søg stillingen

 

 

Kilde: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=119586&MediaId=5
Annonce
Annonce

Perfect pitch

kursus
23 aprKøbenhavn
9 majAarhus

Prissætning, forhandling og salg/booking for freelancemusikere

Læs mere
Henter jobs...