Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 14 februar 2019

Ledende redaktør

dr.dk & Radioavisen, DR byen, KBH

Ledende redaktør til dr.dk & Radioavisen

Radioavisen og dr.dk er to af danskernes absolut foretrukne nyhedsplatforme med millioner af lyttere og brugere hver eneste uge. Radioavisen og dr.dk hører under samme redaktionschef og derfor forventer vi, at den ledende redaktør har lysten og evnerne til at lede de to platforme sammen med vores dygtige redaktørkorps.

Radioavisen og dr.dk udkommer hele døgnet, syv dage om ugen året rundt – og derfor forventer vi også, at du er klar til at bakke dit hold op, når det er nødvendigt. Udover at være en dygtig og kompetent redaktør og leder, forventer vi, at du har særlige evner til at samarbejde, da vi kun lykkes, hvis alle hjælper hinanden og spiller hinanden gode.

Radioavisen & dr.dk udgør omkring 40 medarbejdere, og du kommer derfor til at bidrage markant med alt, hvad det kræver at lede de to redaktioner – både med journalistisk sparring og med de ledelsesmæssige og administrative opgaver. Med andre ord spænder opgaverne lige fra sygemeldinger til valgaftener – alt sammen i tæt samarbejde med redaktionschefen.

Vi forestiller os, at du er redaktør i dag og har beskæftiget dig med nyheder i flere år. Det er en fordel, hvis du har erfaring med nye digitale platforme og/eller radio, men det vigtigste er, at dit faglige niveau er tårnhøjt og at du er en stærk leder. Desuden skal du være et rart menneske, som kan samarbejde med alle.

Du kommer til at arbejde sammen med landets mest omstillingsparate og ihærdige redaktører, værter og reportere, som altid går den ekstra mil for at give danskerne de mest aktuelle, væsentlige og troværdige nyheder fra Danmark og resten af verden. Vi sætter en ære i at have det sjovt med hinanden – både når vi er på vagt, og når vi har fri.

DR ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordrer vi kvinder og mænd uanset alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge. Du kommer til at arbejde i DR Byen, som har metro lige til døren.

Du er velkommen til at kontakte redaktionschef Mads Damm på 29431959, hvis du vil vide mere om stillingen.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, dit cv og relevante eksamenspapirer. Stillinger i DR søges udelukkende elektronisk. Du søger ved at klikke på ”Søg stillingen” nederst.

Ansøgningsfristen er torsdag d. 14. februar.

Søg stillingen

 

Kilde: https://www.mediajob.dk/jobsearch.asp?visjob=8071
Annonce
Annonce

WordPress crashcourse

kursus

Lav din egen hjemmeside

Læs mere
Henter jobs...