Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 31 august 2018

Leder

Moesgaard Museums formidling

Vil du være med til at udvikle og levere en attraktiv og målrettet personbåren formidling af museets faglige kerneområder, hvad enten det er til familier, skoleelever, erhvervsgrupper eller andre gæster.

Moesgaard Museum har samlet museets aktiviteter for guidede ture, undervisningsforløb, ferieaktiviteter og særlige formidlingsevents.

Moesgaard Museums formidling vil komme til at bestå af 1 leder, 6 fastansatte medarbejdere og et antal timelønnede medarbejdere i guidekorpset.

Jobbet

Organisatorisk refererer du til museets publikumschef. Du vil i perioder indgå i bemandingen i formidling og arbejde tæt sammen med medarbejderne og have følgende ansvarsområder:

  • Fastlæggelse af formidlingsstrategi og -profil for personbåren formidling i samarbejde med museets publikumschef og nøglemedarbejdere.
  • Personaleledelse af seks fastansatte medarbejdere og dermed ansvarlig for at fastholde og udvikle enhedens medarbejdere, at rekruttere nye medarbejdere og at afholde af afdelingsmøder.
  • Personaleledelse af timelønnet guidekorps og teamleder for formidlingsudvikling på museets aktiviteter på Samsø.
  • Udvikling af koncepter til erhvervsliv og grupper – herunder teambuildingforløb samt støtte initiativer med formidlingsindhold i andre dele af organisationen
  • Prioritering af og opfølgning på aktivitets- og projektbudgetter og -ressourcer
  • Overordnet ansvar for museets CRM-system til koordinering af museets aktiviteter.

Dig

Din personlighed er afgørende for, at du lykkes med opgaven. Du er engageret, kreativ og idérig i kombination med forståelse for museets profil, vision og samlede forretning inden for museets faglige kerneområder, arkæologi og etnografi.

Du samarbejder ubesværet på tværs af organisationen med forståelse for forskellige roller og ansvarsområder. Du er i stand til at engagere og styre kreative processer og evner at prioritere og strukturere arbejde med øje for målet. Du er lyttende, men kan sige din mening på en god og ligefrem måde. Du går forrest og skaber følgeskab for dine ideer.

Du har en relevant uddannelse, hvor en kulturhistorisk baggrund vil blive foretrukket, og du har minimum 5 års erfaring fra lignende stilling.

Du tilbydes

Et spændende job med faglige udfordringer og mulighed for at præge jobbet. Arbejdstiden er 37 timer ugentligt i gennemsnit. Der indgår skiftende arbejdstider. Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst, en række personalegoder og en aktiv personaleforening. Tiltrædelse 1. november eller efter aftale.

Er det dig? Så send din ansøgning med udførligt CV i ét samlet pdf-dokument til job@moesgaardmuseum.dk med angivelse af ”Leder af formidling” i emnefeltet hurtigst muligt og senest 31. august 2018. Alle henvendelser behandles fortroligt. Der vil indgå test i forløbet.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 37 og 38.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte publikumschef Henrik Hatt på telefonnr. 30 62 60 92 eller mail hh@moesgaardmuseum.dk.

Moesgaard er en selvejende institution, som omfatter Moesgaard Museum i Højbjerg, Vikingemuseet i Aarhus samt Odder- og Samsø-museer. Moesgaard er et arkæologisk og etnografisk specialiseret museum med internationalt anerkendte udstillinger og årligt 4-500.000 besøgende. Museet bedriver forskning i ind- og udland. Moesgaard er arbejdsplads for over 300 museums- og universitetsansatte og har et tæt samarbejde med Aarhus Universitet.

 

Kilde: https://www.jobindex.dk/jobannonce/303010/leder-til-moesgaard-museums-formidling
Annonce
Annonce

Udgiv din musik på Gateway Music

Gå-hjem-møde
9 oktKøbenhavn

Vil du udgive din musik selv ? Så nemt er det !

Læs mere
Henter jobs...