Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 22 marts 2019

Magasin­layouter

Djøfbladet, Kbh.

Magasinlayouter til Djøfbladet

Djøfbladet søger en rutineret magasinlayouter – gerne med digitale kompetencer – som kan løfte kvaliteten af bladets visuelle formidling. Målet er at lave Danmarks flotteste, mest appellerende fagblad.

Jobbet

Djøfbladet er et journalistisk redigeret magasin, som på print og digitalt har fokus på djøfernes arbejdsliv og karriere, samfund, økonomi og politik samt forskning og debat. Djøfbladet redigeres inden for rammerne af Djøfs strategi og indgår som en integreret del af de mange serviceydelser, som Djøf leverer til vores 95.000 medlemmer.

Redaktionen består ud over dig af en chefredaktør, en redaktionschef, fem journalister, en journalist-praktikant og en bladsekretær.

Vi søger en fast magasinlayouter, fordi vi vil opprioritere den visuelle fortælling i magasinet. Layout skal i endnu højere grad end tidligere være en integreret del i udviklingen af Djøfbladets historier fra idéfase til publicering.

Som layouter på Djøfbladet skal du:

  • Layoute 11 årlige udgaver af Djøfbladet
  • Sende magasinet til tryk
  • Løbende udvikle Djøfbladets visuelle profil
  • Arbejde med den visuelle formidling på djoefbladet.dk
  • Samarbejde tæt med redaktionen om alle historier

Din profil

  • Du har en relevant grafisk uddannelse
  • Du har solid erfaring med at layoute trykte magasiner og sende dem til tryk – gerne 5-10 år
  • Du kan grundlæggende typografi, InDesign og Photoshop til fingerspidserne
  • Du er nysgerrig
  • Du kan tilrettelægge en magasinproduktion og overholder altid deadlines
  • Du tænker ikke bare på det visuelle, men på hele historiefortællingen

Vi tilbyder

  • Du bliver en del af en velfungerende redaktion med et godt sammenhold – og gode relationer på tværs af hele Djøfs organisation
  • Du kommer ind i en professionel, succesfuld organisation med stærke kompetencer
  • Du kommer til at producere redaktionelt indhold til nogle af de mest indflydelsesrige læsere
  • Du kommer til at arbejde et sted, hvor layout spiller en helt central rolle i den redaktionelle proces

Vilkår

Løn og pension efter kvalifikationer.

Har du spørgsmål, kan du kontakte chefredaktør Dennis Christiansen på telefon 29 82 83 10. Læs mere om Djøf som arbejdsplads på www.djoef.dk/arbejdsplads.

Ansøgningen

Send din ansøgning, CV, eksamenspapirer og eksempler på tidligere arbejde via ansøgningslinket her på siden. Din ansøgning skal være modtaget senest fredag den 22. marts 2019 kl. 9.00. Vi forventer at holde samtaler i ugerne 14 og 15.

Søg stillingen

 

Kilde: https://www.mediajob.dk
Annonce
Henter jobs...