Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 13 december 2018

Marketing­medarbejder

barselsvikariat

Røde Kors, København

Grafik og Sociale Medier

Røde Kors indsamler hvert år tonsvis af tøj, møbler og interiør til vores godt 240 genbrugsbutikker. Salget fra genbrug indbringer årligt over 60 millioner kroner, som bruges til Røde Kors’ hjælpearbejde herhjemme og ude i verden.

Røde Kors-butikkerne drives af ca. 10.000 ulønnede og engagerede frivillige.

Stillingen som marketingmedarbejder
Har du kompetencer og erfaring inden for grafik, layout og rentegning? Og er du samtidig en ørn på de sociale medier? Så er du måske den person, der skal hjælpe med at understøtte vores mange butikker det næste års tid, mens vores marketingmedarbejder er på barsel.

Dine opgaver

I jobbet vil du få en alsidig hverdag med mange forskelligartede opgaver.

Du får ansvar for to områder: Som vores grafikmedarbejder skal du sikre, at vores visuelle kommunikation fremstår ensartet og i høj kvalitet. Dine opgaver vil bl.a. dække rådgivning af vores kolleger og vores frivillige om den bedst mulige grafiske løsning til netop deres opgave og herefter at producere den løsning, som vi er blevet enige om, hvad enten det er en annonce, en flyer eller et facebookopslag, evt. i samarbejde med en ekstern leverandør.

Som vores Facebookansvarlige skal du desuden stå for SOME kampagnehåndtering. Og du får ansvaret for at drive, udvikle og optimere facebooksiden for Røde Kors genbrug.

Din profil

Du har en relevant uddannelsesbaggrund fra fx KEA, CBS eller lignende – og noget erfaring med rentegning og layout fra fx en kæde- eller detailvirksomhed. Og så kan du lave fængende Facebookopslag, der giver resultater!

Du kan lide at arbejde sammen med kollegaer og frivillige. Du er glad og positiv i din tilgang til andre mennesker og nye opgaver. Du kan arbejde selvstændigt og kan planlægge din tid.

Din kommende arbejdsplads

Du vil være tilknyttet Røde Kors’ landskontor i København, hvor du bliver en del af et team på 14 engagerede medarbejdere, der arbejder med udvikling af Røde Kors-butikkerne. Du refererer i det daglige til teamlederen for genbrug. Vi lægger stor vægt på, at du – ligesom os – har det sjovt på dit arbejde, da humor er en væsentlig del af vores arbejdsmiljø.

Praktisk info

Løn- og ansættelsesvilkår efter Røde Kors’ fællesoverenskomst med AC og HK. Månedsløn er omkring 30.000 DKK inkl. pension og tillæg. Oplysninger om stillingen fås hos sektionsleder i Genbrug Ann-Christin Lystrup på mail anlys@rodekors.dk eller telefon 3160 6485

Tiltrædelse: 1. februar 2019

Ansøgningsfrist: 13. december 2018

Stillingen søges via vores hjemmeside under job

www.rodekors.dk 

Kilde: rodekors.dk
Annonce
Henter jobs...