Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 27 februar 2018

Medarbejder til Skoletjeneste

Det Grønlandske Hus i København

Skoletjeneste og Kulturformidling – Det Grønlandske Hus i København

Kalaallit Illuutaat – Det Grønlandske Hus i København søger en energisk og kreativ medarbejder til at forestå udviklingen af vores skoletjeneste i Løvstræde 6.

Vi har fokus på udvikling af vores skoletjeneste, der skal være landets bedste i formidlingen af Grønland. Skoletjenesten er i øjeblikket rettet mod 4.-6. klasse, men vi får jævnligt besøg af elever fra både de yngste og de ældste trin, HF og gymnasieklasser, studerende og medarbejdere fra specielle fagområder.
Om stillingen
Du skal være primus motor i udviklingen af Husets skoletjeneste. Med udgangspunkt i den eksisterende skoletjeneste skal du være med til i højere grad at udbrede kendskabet til Grønland på nye og kreative måder. Du skal skabe nye netværk, f.eks. partnerskabsskoler eller lignende.

Arbejdsopgaver

  • Ansvar for udviklingen af skoletjenesten.
  • Forestå undervisning og koordineringen af samme.
  • Afvikling af Husets arrangementer.
  • Daglig betjening af Husets gæster.
  • Rådgive om Grønland til en bred række af interessenter.

Om dig

  • Du har faglig funderet viden vedrørende kulturformidling på flere niveauer.
  • Du har solid erfaring med skoletjeneste.
  • Du har en indgående viden om Grønland og grønlandske forhold.
  • Du er kreativ og praktisk.
  • Du er struktureret og velorganiseret.
  • Du er god til at skabe kontakt og er tydelig i din kommunikation med andre.
  • Du trives med at igangsætte og følger ideer til dørs.
  • Du bidrager med humor og hjerte.
  • Dobbeltsproget grønlandsk/dansk vil være en fordel.

Vi tilbyder

Et aktivt dynamisk fællesskab med brugere, frivillige og kolleger med stor mulighed for at præge din arbejdsdag. En hverdag hvor vi hjælper hinanden og arbejder sammen som et team, samtidig med at vi har selvstændige arbejdsopgaver.

Arbejdssted
Løvstræde 6.
Arbejdstid
37 timer. Der skal påregnes aften- og weekendarbejde.
Løn
Efter kvalifikationer og uddannelse.

Ansøgning

Ansøgningsfrist d. 27. februar kl. 12. Sendes til Susanne Jensen: SJ@sumut.dk

Der vil være samtaler d. 5. marts. Vi forventer, at du kan starte d. 1. maj 2018.
Vil du vide mere:
Vedrørende skoletjeneste: Leise Johnsen. Mail: leise@sumut.dk

Vedrørende kulturafdelingen: Aviaaja Kleist Burkal. Mail: akb@sumut.dk.
Leise Johnsen
Pisortaq – Direktør

 

Kilde: jobindex.dk
Annonce
Annonce

Mastering i din DAW

kursus
26 majAarhus!

Få bedre finish til din musik.

Læs mere
Henter jobs...