Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 24 juni 2018

Mediegrafiker

T. Hansen Gruppen A/S, Middelfart

Mediegrafiker

Til vores marketingafdeling i Middelfart søger vi en kreativ Mediegrafiker til et barselsvikariat – med mulighed for fastansættelse.

Trives du i et ungt teamorienteret miljø, hvor alt sker i et højt tempo, er du måske den, vi søger.

Dine primære funktioner bliver, at indgå i den grafiske afdelings daglige opgaver med produktion af diverse markedsføringsmaterialer til både tryk og online – til både vores danske og norske koncern. Eks. tilbudsaviser, kataloger, annoncer, butiksmaterialer/skiltning, emballager, samt opgaver med web og onlinemarkedsføring.

Vi forventer, at du kan arbejde selvstændigt og struktureret med hele processen fra layout, tekst, krav til foto og til fremstilling af færdige filer til tryk og web.

Evt. erfaring med markedsføring er et plus – men ikke et krav.

Du kommer til at arbejde sammen med professionelt indstillede kollegaer, der forventer stort engagement og begejstring. Vi tilbyder en organisation, hvor mulighederne for personlig og faglig udvikling er store.

Vi forventer, at du tilbyder følgende egenskaber:


•  Er detaljeorienteret med et højt kvalitetsniveau
•  Kan arbejde kreativt – selvstændigt og i team
•  Har en kommerciel indgangsvinkel til dine opgaver
•  Er en positiv og smilende person
•  Har forståelse for deadlines
•  Arbejder hjemmevant i Indesign, Acrobat, Photoshop, Illustrator

Vi benytter nyeste MAC platform og Adobe CC.

Du bliver en del af Marketingafdelingen med 4 dygtige kollegaer, og en del af en succesfuld virksomhed med masser af udvikling, hvor alle arbejder for at opnå fastsatte mål.

Ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte: Marketingchef Lars Dahl på 20 66 36 07 eller ld@thansen.dk.

Skriftlig ansøgning, mærket ”Mediegrafiker”, sendes via vores elektroniske ansøgningsskema som du finder på vores hjemmeside www. thansen.dk under fanen Job og Karriere.

Send os din ansøgning, CV samt eksempler på dit arbejde senest d. 24. juni 2018 – samtaler afholdes løbende.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt med start senest d. 1. september 2018.

Barselsvikariatet er af 9 måneders varighed.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Om os

I T. Hansen Gruppen A/S arbejder vi hver dag for, at kunderne får den bedste service. thansen er solidt forankret i dansk detailhandel, og betjener i dag kunder i alle aldre indenfor et bredt sortiment.

I thansen har vi et medarbejderteam på mere end 800 engagerede medarbejdere, heraf arbejder godt 600 i butikkerne. I hele thansen arbejder vi efter vores kundeprogram ATK – Altid Tilfredse Kunder. Med programmet vil vi sende et tydeligt signal om, at vi er til for vores kunder.

Læs mere om os på www.thansen.dk.

Søg stillingen

 

 

Kilde: http://www.thansen.dk/job/?title=Mediegrafiker#mediegrafiker-barselsvikariat
Annonce
Henter jobs...