Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 21 september 2018

Musik­terapeut

Center for Sundhed & Pleje, Greve

Musikterapeut på fuld tid, Center for Sundhed & Pleje

Drømmer du om, at du med din musik kan gøre en særlig forskel for mennesker med sygdommen demens? Så har vi en helt særlig mulighed i Greve Kommune. Greve Kommune er en Demensvenlig Kommune, der arbejder ud fra personcentreret omsorg med et stort fokus på at skabe livskvalitet for den enkelte borger. Vi skaber en rød tråd gennem vores indsatser og ser mulighed for øget livskvalitet gennem musikoplevelser.

Om stillingen 

Vi har fået tilsagn fra Sundheds- og ældreministeriet og ad denne vej fået en ny mulighed, for at ansætte en musikterapeut til at øge livskvaliteten for beboerne på plejecentrene i kommunen. Du skal tilbyde musikterapi/musikaktiviteter til beboerne både individuelt og i grupper. Du vil, med baggrund i din faglighed skulle præsentere forslag til udførelsen af indsatsen, men vi forestiller os, at det kan ske i form af at spille, lytte, synge eller danse til musik. Du vil i løbet af ugen komme rundt på de forskellige plejecentre og indgår derfor i mange forskellige teams.

Du skal have lyst til at arbejde med ældre, særligt ældre mennesker med sygdommen demens. Vi arbejder ud fra en teori om, at alle mennesker har fem psykologiske behov, som skal opfyldes, for at opleve størst mulig livskvalitet og velvære. Det handler om identitet, inklusion, tilknytning, trøst og meningsfuld beskæftigelse. Målrettede musikoplevelser har en positiv effekt og kan hos nogle mennesker dække disse behov, hvorfor vi ønsker at arbejde med denne aktivitet. Aktiviteterne skal tilrettelægges efter borgernes ønsker og behov.

Du bliver en del af Demensenheden, der består af tre demenskoordinatorer, en psykolog og to projektledere, der arbejder med kompetenceudvikling indenfor personcentreret omsorg og et demensvenligt samfund.

Om dig: 

Vi forventer, at du har en uddannelse som musikterapeut og har lysten til at bruge musikken aktivt, i forhold til at øge livskvaliteten hos beboerne. Du møder den enkelte beboer med respekt for det levede liv. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring indenfor demensområdet eller i arbejdet med ældre mennesker. Hvis ikke, vil grundig introduktion til specialet finde sted.

Du agerer professionelt og ser synergien i det tværfaglige samarbejde. Du arbejder engageret, selvstændigt, fleksibelt med et stærkt overblik. Du er positiv af natur, imødekommende og besidder gode samarbejdsevner. Du danner nemt og hurtigt relationer, er nærværende og ser det enkelte menneske. Du kommunikerer tydeligt såvel mundtligt som skriftligt.

Om os:  

Vi tilbyder en selvstændig, spændende og udfordrende stilling, hvor du i hverdagen har ”mange bolde i luften”. Vi er en ambitiøs arbejdsplads, hvor vi konstant arbejder på at være på forkant med fremtidens udfordringer. Vi har et stort fokus på demensområdet og har udarbejdet en demenspolitik og en handleplan. Vi vægter faglighed, kvalitet og effekt for borgerne højt.

Vi arbejder målrettet efter vores kerneopgave:

Sammen skaber vi en hverdag, hvor borgerne tager ansvar og deltager aktivt for at opnå det bedste liv. Sundhed & Pleje bidrager effektivt med faglighed af høj kvalitet for at understøtte udvikling og sammenhæng.

Løn- og ansættelsesvilkår 

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til relevant og gældende overenskomst. Det er en del af Greve Kommunes ansættelsespolitik, at der fremvises straffeattest og der trækkes referencer.

Stillingen er tidsbegrænset og løber til og med december 2019.

Musikterapeuten refererer til Ældrechefen.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:

Ældrechef Susanne Ormstrup på telefon 20 48 46 90 efter uge 35

Arbejdssted Nældebjerg Kompetencecenter for Demens, Rådhusholmen 8, 2670 Greve

Ansøgning: 

Ansøgning uploades via nedenstående link
Ansættelsessamtaler: uge 39

Ansøgningsfrist: 21-09-2018

Stillingstype: Musikterapeut

Arbejdssted: Kompetencecenter for demens, Rådhusholmen 8, 2670 GreveKontaktperson:

Susanne Ormstrup

Ældrechef

20484690

Greve Kommune ser forskellighed som en ressource og værdsætter, at vores medarbejdere kommer med forskellig baggrund, personlighed og kompetencer. Lige nu er vi ca. 2650 ansatte, som skaber rammerne for at Greve Kommune er et attraktivt sted at leve, arbejde og drive virksomhed.

Kilde: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1169&ProjectId=144742&DepartmentId=18984&MediaId=59
Annonce
Annonce

DMF Support / kontoret

DMF SUPPORT

Når du har et akut behov, der handler om din karriere som musiker

Læs mere
Henter jobs...