Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 4 marts 2018

Musikalsk producent

Aarhus Jazz Orchestra

Musikalsk producent – Aarhus Jazz Orchestra

Aarhus Jazz Orchestra søger en erfaren og ambitiøs musikalsk producent, der sammen med orkestrets programudvalg kommer til at stå i spidsen for at videreføre og udvikle organisationens kunstneriske profil. Stillingen ønskes besat pr. 1. april 2018 eller snarest derefter. Ansøgningsfrist: 04.03 2018.

Opgaver

Den musikalske producent skal:

  • sammen med programudvalg og eksterne samarbejdspartnere optimere og kvalificere det kunstneriske indhold i alle orkestrets projekter. Projekterne skal understøtte orkestrets strategi og opfylde aftaler med tilskudsgivere og samarbejdspartnere
  • indgå aftaler med solister, dirigenter, komponister og koncertsteder
  • i samarbejde med de øvrige ansatte i administrationen at varetage opgaver inden for PR, produktion og formidling

Kvalifikationer

Aarhus Jazz Orchestra søger en musikalsk producent der:

  • har stærke projektlederegenskaber og erfaring med projektledelse inden for det musikalske område
  • har evnen til – uanset vilkår og rammer – at producere kunstnerisk indhold af høj kvalitet, der yderligere er solidt forankret både internt i organisationen (blandt medarbejderne) såvel som eksternt (blandt tilskudsgivere og samarbejdspartnere)
  • er visionær og ambitiøs på orkestrets vegne
  • gerne har et stort musikalsk netværk, såvel nationalt som internationalt
  • kan tænke både i kunstnerisk smalle projekter og brede folkelige formater samt i formidling af disse
  • er kreativ, struktureret og proaktiv og har evnen til ’at sætte ild’ i samarbejdspartnere indenfor såvel kultur- og uddannelsesinstitutioner som erhvervsliv
  • har god publikumsforståelse og er åben for nytænkning af publikumsrelationen
  • behersker dansk og engelsk i skrift og tale på forhandlingsniveau

Løn og ansættelsesvilkår

Vi søger en deltids- eller fuldtidsproducent, dog min. 25 t. om ugen. Angiv venligt i ansøgningen hvor mange timer du ønsker. Ansættelsesperioden er tre år med mulighed for forlængelse. Aften- og weekendarbejde må påregnes men kan afspadseres. Producenten forventes at være til stede på kontoret i Aarhus minimum 3 dage om ugen. Løn efter kvalifikationer. Producenten refererer til orkesterchefen.

Ansøgning og ansættelse

Send din ansøgning og CV til Orkesterchef Dorthe Andersen, dorthe@ajazz.dk mærket Musikalsk producent i emnefeltet senest søndag d. 4. marts 2018. Ansættelsessamtaler afholdes i uge 12. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte orkesterchefen på dorthe@ajazz.dk efter 19. februar.

Om Aarhus Jazz Orchestra

Aarhus Jazz Orchestra spiller mere end 100 koncerter hvert år i ind- og udland. Koncerterne spænder genremæssigt vidt fra højprofilerede jazzkoncerter med internationale solister over brede folkelige koncerter til formidlingskoncerter for og med børn, unge og ældre. Orkestret bidrager således på alle måder til at udbrede kendskabet til jazz og beslægtede stilarter blandt mange forskellige målgrupper.

Bigbandet består af nogle af de bedste musikere på den danske jazzscene, heraf er flere internationalt anerkendte solister, men det, der særligt kendetegner orkesteret er den kollektive energi og gejst, der for alvor får musikken til at løfte sig og giver publikum en fantastisk oplevelse.

Aarhus Jazz Orchestra er støttet af bl.a. Statens Kunstfond og Aarhus Kommune, og er det eneste rytmiske basisensemble i Danmark. Læs mere på: aarhusjazzorchestra.dk

 

Annonce
Annonce

Din personlige lyd

kursus
14 marAarhus
25 apr

Sæt fokus på din kunstneriske proces

Læs mere
Henter jobs...