Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 15 december 2017

Musiklærer

Søndersøskolen, Værløse

Musiklærer til Søndersøskolen

På Søndersøskolen i Værløse søger vi en lærer fra 1. januar 2018 eller hurtigst derefter. Vi søger en person, der brænder for musik og som har lyst til at være vores nye musiklærer på 4. årgang. Stillingen er en deltidsstilling, men med mulighed for at tillægge vikartimer på skolen. Hvis du er interesseret i tysktimer på mellemtrinnet og/eller i udskolingen, er dette også en mulighed. På skolen har vi to musiklokaler, der begge fremstår veludstyrede og der er et fint og tæt samarbejde i musikfagudvalget.

På Søndersøskolen er vi særligt optaget af teamsamarbejdet og skole-hjem samarbejdet som løftestænger, der skal sikre elevernes fulde udbytte af deres skole. På Søndersøskolen vægter vi faglige, personlige og sociale kompetencer lige højt, og vi er stolte af, at de børn vi sender videre fra skolen generelt klarer sig rigtigt godt. Vi er ligeledes optagede af at udvikle det inkluderende læringsmiljø, således at alle vores børn og unge oplever sig som en bidragende del af de faglige og sociale fællesskaber. I øjeblikket kører vi en proces blandt det pædagogiske personale, hvor vi skal blive mere tydelige på vores fælles opfattelse af, hvad vores fælles kerneopgave på skolen er.

Søndersøskolen i Furesø Kommune er kendetegnet ved motiverede børn og unge, en forældregruppe der bakker godt op omkring skolen, og sidst men ikke mindst et rart, tillidsfuldt arbejdsmiljø med gode fysiske rammer og en dygtig personalegruppe. Du vil også opleve en ledelse, der aktivt tager del i din hverdag og udviser en høj grad af tillid.

Søndersøskolen ligger i dejlige grønne omgivelser, ti minutters gang fra Værløse Station. Vi har en lokal arbejdstidsaftale med 35 timers ugentlig tilstedeværelse, for fuldtidsansatte. Vi er også glade for at kunne tilbyde personlige arbejdspladser og computere til alle vores lærere. På Søndersøskolen er vi på vej til at blive en fuldt firesporet skole. Vi er ca. 940 elever og ca. 110 medarbejdere.

Har du brug for flere oplysninger? Så er du velkommen til at kontakte skoleleder Kirsten Boel på tlf. 72 35 74 00 eller afdelingsleder for mellemtrinnet Kasper Stoholm på tlf. 72 16 41 91. Du er også meget velkommen til at ringe, så vi kan aftaler et besøg, inden du ansøger.

Ansøgningsfrist er den 15. december 2017. Ansættelsessamtaler finder sted i uge 51. Løn er efter gældende overenskomst.

Send ansøgning

Kilde: https://furesoe.emply.net/recruitment/vacancyAd.aspx?publishingId=e48c5a72-f3e7-4a7c-9903-98d816219441&nocache=636471136847070000
Annonce
Annonce

DMF SUPPORT / BUTIKKEN

DMF SUPPORT

Når du har et akut behov, der handler om forretning og din musik

Læs mere
Henter jobs...