Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 18 marts 2019

Musikpædagog

Mariagerfjord Kulturskole

Musikpædagog til kulturskolens forskole og instrumentalundervisning.

Mariagerfjord Kulturskole søger:

Engageret og initiativrig kulturskolelærer til 28 timer om ugen med fokus på børnemusik i form af musikalsk grundskolehold, babyrytmik og projekter i samarbejde med kommunens skoler og dagtilbud. En delopgave er at varetage instrumental undervisning i mindre hold eller solofag.

Mariagerfjord Kulturskole arbejder på, at børn og unge i hele Mariagerfjord Kommune får mulighed for at møde musik, billedkunst, dans og teater. Barnets første møde musikken skal være kendetegnet af nærvær, kvalitet og en tryg og positiv stemning. Som forskoleunderviser hos os er du med til at tegne og gerne præge kommunens musikalske profil på småbørnsområdet og løfter dermed en væsentlig opgave for hele den musikalske og kulturelle fødekæde i kommunen. Opgaver i folkeskolen kan også forekomme.

Om Mariagerfjord Kulturskole:

På Mariagerfjord Kulturskole er målet at opnå undervisning af høj kvalitet. Kulturskolen har talentudviklingsprogrammer inden for musik og scenekunst samt en rytmisk korskole på et meget højt niveau. Skolen har omkring 1500 aktivitetselever (både børn, unge og voksne), og der er 30 medarbejdere. En arbejdsplads, hvor det gode fællesskab er i fokus. Kulturskolen har eget hus i Hobro og administrerer et rytmisk sammenspilssted kaldet ”Ishuset”. Den øvrige undervisning foregår decentralt. For yderligere information se: www.mariagerfjordkulturskole.dk

Arbejdsopgaverne vil blandt andet kunne være følgende:

  • Undervisning af musikalske forskolehold rundt på kommunens folkeskoler (0.-2. kl.)
  • Musikundervisning i projektform i kommunens børnehaver.
  • Samarbejdsprojekter i eksempelvis folkeskolen og dagtilbud.
  • Musikundervisning af spædbørn og deres mødre.
  • Undervisning i musikalsk legestue.
  • At deltage i arbejdet med at skabe nye tiltag, der sætter fokus på musik med de mindste.
  • Supplerende opgaver indenfor instrumentalundervisning
  • Ansøgere med klaver (klassisk/rytmisk), rytmisk sang eller guitar (klassisk/rytmisk) som sidefag vil blive foretrukket. Der kan eventuelt også suppleres med andre sidefag.

Vi forventer at du har følgende kompetencer og karaktertræk:

  • Faglige & pædagogiske kompetencer:
    • Har en videregående uddannelse inden for musik/ med speciale i eller fokus på børnemusik samt i mindst et instrumentalfag.
    • Har en anerkendende pædagogisk tilgang i mødet med børn og voksne.
    • Leverer nærværende og inspirerede undervisning.
    • Har lyst til at samarbejde med en bred vifte af fagligheder.
    • Kan bakke op om skolens værdier og de generelle læreplaner.
  • Kollegiale kompetencer
    • Er god til at arbejde konstruktivt med egen og andres energi.
    • Har mod og lyst til at sætte dig selv i spil såvel internt som eksternt.
  • Outreach – projekt udvikling/afvikling
    • Har evner, vilje og mod til at løfte den børnemusikalske fane sammen med kollegerne i Mariagerfjord kulturskole.
    • Brænder for at skabe og udføre fælles ideer internt som eksternt.
    • Indgår i udvikling og afvikling af projekter i samarbejde både internt på skolen, eksternt med kommunale institutioner og gerne i regionale sammenhænge.
  • Organisatoriske kompetencer.
    • Har evner og lyst til at ”være på” – og optræde/stå i spidsen for projekter.
    • Evner at planlægge din tid – og koordinere og prioritere.
    • Er god til at tænke i større sammenhænge og opbygge relationer.
  • Ambassadør effekt.
    • Gerne går foran på dit fags vegne – både som pædagog, igangsætter og som kunstner.
    • Gennem ejerskab og engagement samt udvikling af området skabe synlighed og fremme den børnemusikalske dagsorden og mangfoldighed.

Det vil være en fordel at du:

Har kørekort til alm. bil.

Stillingens størrelse:

Stillingen er en 75% stilling (28/37) med mulighed for udvidelse alt efter sidefag.

Ønsket opstartsdato:

Stillingen er til besættelse den 1. august 2019.

Ansøgningsfrist er kl. 12.00 mandag den 18. marts, 2019.

Samtaler afholdes den 25. marts 2019 i tidrummet 10.00 – 14.00. En runde 2 kan forekomme.
Yderligere information kan fås ved henvendelse til kulturskoleleder Finn Elias Svit, fisvi@mariagerfjord.dk. Telefon: 51259215

Send ansøgning

 

Annonce
Annonce

DMF SUPPORT / BUTIKKEN

DMF SUPPORT

Når du har et akut behov, der handler om forretning og din musik

Læs mere
Henter jobs...