Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 20 januar 2017

Musikskolelærer – vikariat

Bemærk: Dette opslag har ingen ansøgningsfrist!

Horsens Musikskole

Har du mod på at bidrage til den fortsatte udvikling af Musik Til Alle
Horsens Musikskoles landskendte samarbejde med folkeskolen?

Vi søger en udviklingsorienteret og kreativ musikskolelærer til et vikariat i Musik Til Alle.
Vikariatets omfang er ca. 80% af fuld tid og og kan deles mellem flere ansøgere.
Der er i udgangspunktet tale om et vikariat i forbindelse med en længerevarende sygemelding uden præcis slutdato. Der kan blive tale om efterfølgende fastansættelse i større eller mindre omfang, da samarbejdet med folkeskolen vil blive ved med at udvikle sig.

Det drejer sig om to dage (tirsdag og onsdag) i det nyeste projekt i Musik Til Alle – ”Musik i Kildegade”. Vi har lavet en aftale om, at vi varetager al musikundervisningen på en afdeling af Horsens Byskole. Vi ønsker at understøtte, udvikle og udbygge musikmiljøet på skolen, der har deres musik-faglokale inde i musikskolen i Horsens. De muligheder for samarbejder med kolleger på musikskolen, udnyttelse af lokaler og instrumenter osv. skal bringes i spil i perioden frem til sommerferien.

Du skal altså være klar på, at have ansvaret for musiktimerne – i rigtig mange tilfælde i samarbejde med en pædagog, som har en social relation til eleverne. Derudover er der morgensamling hver dag og frikvartersaktiviteter nogle af dagene.

”Musik i Kildegade” følges af eksterne konsulenter med henblik på undersøgelse og evaluering af samarbejdet.

Derudover ønsker vi at få dækket to dage (torsdag og fredag) på Søvind skole. Her der ligeledes tale om en skole der holder musikfanen meget højt, og som underbygger dette gennem morgensamling, aktiviteter i børnehaven, kompagnon-ordning i nogle af musiktimerne osv. Her forventes et tæt samarbejde med det øvrige musikfaglige personale på skolen.

Musik Til Alle er Horsens Musikskoles samarbejde med folkeskoler i Horsens Kommune, og har siden 2001 været én af trendsætterne i Danmark på området. Der vil således være kolleger med megen erfaring, og en del af jobbet vil således også være videndeling og sparring med de øvrige musikpædagoger på Horsens Musikskole.

For at løse denne på én gang bundne og løse opgave kræver det af dig som ansøger

  • at du har lyst til at indgå i arbejdet på tværs af faglige skel og er dygtig til at samarbejde.
  • at du har mod på at stå alene med en klasse noget af tiden.
  • at du har en kreativ og kunstnerisk profil, og at du som udgangspunkt har en musikfaglig uddannelse på højt niveau.
  • at du har autoritet i undervisningssituationen.
  • at du er interesseret i at indgå i udviklings- og evalueringsarbejdet af projektet.

Vi vil vægte fleksibilitet, højt humør og åbenhed. Derudover vil vi fokusere på dine kommunikative og formidlingsmæssige evner.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamensbeviser og andre relevante bilag.

Løbende ansøgningsfrist.
Tiltrædelse snarest muligt.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Læs mere om Musik Til Alle på www.musiktilalle.dk

For yderligere information kan du kontakte afdelingsleder Knud Mortensen (tlf. 76293108 / 20464039).

Arbejdssted:

Horsens Musikskole med undervisning på Horsens Byskole afdeling Kildegade samt Søvind skole

Kontaktperson:

Knud Mortensen
Telefon:
76293108

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt

 

Kilde: https://horsens.emply.net
Annonce
Annonce

DMF Support / kontoret

DMF SUPPORT

Når du har et akut behov, der handler om din karriere som musiker

Læs mere
Henter jobs...