Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 18 maj 2018

Musikterapeut

29 t/uge

Skovbrynet, Aarhus Kommunes specialdagtilbud

Om jobbet

Afdeling Terapi søger en musikterapeut med ansættelse pr. 01. juli 2018.

Stillingen er på 29 timer ugentligt. Stillingen er med tjeneste i de særlige børnehaver Lystruplund og Thorshavnsgade.

Formål

At styrke sociale, emotionelle og kommunikative kompetencer hos børn med betydelig og varigt nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne.

Arbejdsopgaver

  • I relation til Skovbrynets målsætning, værdigrundlag og budget er det musikterapeutens opgave at undersøge og vurdere barnets udviklingsniveau og udviklingsmuligheder med henblik på at medvirke til udarbejdelse af handleplan for en koordineret tværfaglig indsats.
  • På baggrund af undersøgelsen planlægges omfang og art af den musikterapeutiske indsats i form af behandling og/eller vejledning.
  • Behandlingen foregår individuelt eller i mindre grupper i dagtilbuddet
  • Rådgivning og vejledning til pædagoger og forældre
  • Deltagelse i koordinering af den tværfaglige indsats omkring barnet, herunder deltagelse i relevante konferencer, behandlingsmøder m.v.
  • Udarbejdelse og formidling af statusbeskrivelser m.v.
  • Journalisering i eDoc.

 Indsatsen kan rette sig imod

  • Mangelfuld eller forsinket udvikling af evner og funktionsniveau
  • Kognitive, sproglige og sociale vanskeligheder
  • Indlærings-, opmærksomheds- og koncentrationsvanskeligheder
  • Mangelfuld forestillingsevne og kreativitet
  • Manglende vedholdenhed i aktiviteter
  • Udadrettet adfærd
  • Gentagne og rigide adfærdsmønstre
  • Kontakt- og tilknytningsforstyrrelser
  • Nedsat fysisk funktionsevne og kropsfornemmelse
  • Nedsat impulskontrol

 Samarbejde

Musikterapeuten refererer til afdelingslederen.

Musikterapeuten indgår i det tværfaglige team omkring barnet og dets familie. Samarbejdet foregår både med forældre, medarbejdere og ledelse i Skovbrynet.

Din profil

Du er uddannet kandidat i musikterapi, er fagligt velfunderet og har erfaring med og viden om målgruppen. Du sætter en ære i at yde en høj kvalitet i det musikterapeutiske arbejde. Du brænder for udvikling af musikterapi i forhold til børn og for at medvirke til et inspirerende læringsmiljø både monofagligt og tværfagligt.

Som person er du engageret og har et optimistisk livssyn. Du er anerkendende, åben og lyttende i din tilgang til andre mennesker, og du nyder en faglig velargumenteret og direkte dialog.

Derfor skal du vælge os

Du vil komme til at arbejde på en spændende og travl arbejdsplads med ambitiøse, engagerede og dygtige medarbejdere.

I Skovbrynet prioriterer vi, at både medarbejdere og ledere modtager supervision, primært i teams om opgaveløsningen. Musikterapeuten deltager desuden i en etableret netværksgruppe med andre musikterapeuter.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst.

Hvis du vil vide mere

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Inger Valentiner-Branth, afdelingsleder på tlf. 2561 4076.

Se i øvrigt vores hjemmeside. Google: Specialdagtilbud Skovbrynet.

Ansøgning

Ansøgningsfristen er den 18. maj 2018. Samtalerne afholdes den 25. maj 2018.

Ansøgning med bilag endes elektronisk via link nederst i dette opslag.

Om os

Skovbrynet er Aarhus Kommunes specialdagtilbud for børn 0-6 år med betydelig og varigt nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne. Som specialdagtilbud arbejder vi for, at børnene har et godt børneliv, hvor de sikres trivsel, udvikling og læring.

I Skovbrynet er der 47 børn fordelt på tre afdelinger med hver sin målgruppe, Afdeling Skovbo, Afdeling Troldhøj og Afdeling Nygårdsvej.

Endvidere er der Afdeling Terapi, der betjener Afdeling Troldhøj samt de to særlige børnehaver Thorshavnsgade og Lystruplund. Der behandles i alt 38 børn med betydelig og varigt nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne.

 Søg stillingen

Kilde: https://talentsplace.recruitmentplatform.com/syndication1/KMD/QWIFK026203F3VBQBV76GLOC8/DN/details.html?nPostingID=69052&nPostingTargetID=111929&option=52&sort=DESC&respnr=1&ID=QWIFK026203F3VBQBV76GLOC8&keywords=musik&Resultsperpage=50&lg=DN&mask=aarhus
Annonce
Annonce

DMF SUPPORT / BUTIKKEN

DMF SUPPORT

Når du har et akut behov, der handler om forretning og din musik

Læs mere
Henter jobs...