Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 16 januar 2017

musikterapeut

18,5 t/uge

Hospice Djursland

Hospice Djursland søger en ny musikterapeut 18,5 time pr. uge, fra den 1. marts 2017.

Så er du erfaren musikterapeut og har du evt. erfaring med at arbejde med uhelbredeligt syge og deres pårørende, så er denne stilling noget for dig.

Hospice Djursland har til formål at yde lindrende behandling på et højt fagligt niveau, omfattende pleje, omsorg, lindring af ubehagelige symptomer og sjælesorg for uhelbredeligt syge mennesker. Også omsorg, støtte og vejledning for de pårørende både under indlæggelse og i efterforløbet er en del af vores tilbud.  Der ydes en tværfaglig indsats. Der forventes et tæt samarbejde på tværs af faggrupperne og med de frivillige. Hospice Djursland tilrettelægger den tværfaglige indsats i samarbejde med Det Palliative Team, Regionshospitalet Randers.

Ønskede kvalifikationer

Vi forventer, at du som musikterapeut vil gøre brug af din musikalske aktivitet til at lette kommunikationen og de sociale relationer, der er mellem den uhelbredelige syge og omgivelserne. At du gennem musikken er i stand til at medvirke til at lindre lidelsen og øge livskvaliteten for såvel den syge som den pårørende.

Vi forventer desuden, at du har en kandidatuddannelse i musikterapi. At du har erfaring inden for det musikterapeutiske område, og evt. erfaring med at arbejde med uhelbredeligt syge mennesker og deres pårørende. Vi forventer, at du er indlevende, opmærksom og i stand til at indgå i tæt tværfagligt samarbejde med henblik på at koordinere den palliative indsats. Det er ønskværdigt, at du kan spille klaver, idet vi er et meget musisk hus.

Vi tilbyder

Vi tilbyder en spændende arbejdsplads i et innovativt og udviklende miljø, hvor respekt, tværfagligt samarbejde, faglighed, rummelighed, synlighed, kreativitet, omsorg, nærvær og åbenhed er nogle af nøgleordene. Vi tilbyder gode kollegaer, god kollegial sparring og supervision.

Ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst.

Ansøgning

Ansøgningen sendes elektronisk.
Ansøgningsfristen er mandag den 16. januar kl. 12.00, og samtaler vil finde sted onsdag den 18. januar om formiddagen.

Henvendelse for yderligere oplysninger kan ske til hospiceleder Dorit Simonsen på telefon 7841 3403.

Der gøres opmærksom på, at Hospice Djursland er en røgfri arbejdsplads.
Da Region Midtjylland er igennem en væsentlig spareplan, vil omplaceringsramte medarbejdere der søger stillingen have fortrinsret til samtale.

Send ansøgning

 

Kilde: https://rm.emply.net/
Annonce
Henter jobs...