Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 27 januar 2019

Omsorgsfuld og empatisk nattevagt

Ansættelsesdato: Hurtigst muligt

4 årig pige, Esbjerg

Omsorgsfuld og empatisk nattevagt søges til 4 årig pige.

Vi søger en erfaren handicaphjælper hvor faglighed, omsorg og ordentlighed er i højsædet.
Har du et stort hjerte for børn og kan du varetage vågne nattevagter, så er denne stilling måske den rette for dig.

Pleje – nærvær – overvågning
I Esbjerg bor en fire årig pige med sin familie. Pga. en hjerneskade og epileptiske anfald, er det nødvendigt, at pigen bliver overvåget om natten. Pigen har ikke et verbalt sprog, så du skal være særlig opmærksom på hendes udtryk, for at vurdere hendes trivsel. Der vil være få opgaver i løbet af natten, eks. skal hun have mad, væske og medicin givning i en sonde. Endvidere er det også særdeles væsentligt, at du kan sørge for omsorgsfuld pleje af pigen, samt skabe en rolig og tryg atmosfære omkring hende. Overvågningen foregår på pigens eget værelse.

Du får som ansat i Olivia Danmark:

  • Personalemøder
  • En fast teamleder, der er tilknyttet ordningen
  • Engagerede og dygtige kolleger
  • Mulighed for undervisning på Olivia Academy

Vagtrul, oplæring og løn
Vagterne ligger i tidsrummet kl. 20.45 – 07.15 søndag – torsdag og kl. 21.45 – 08.15 i weekender, på helligdage og i skolernes ferier. Der er tale om en stilling på 22 timer i gennemsnit pr uge.
Du arbejder ud fra en fast rulleplan, hvor du arbejder hver tredje weekend: fredag, lørdag og søndag nat. Og derudover arbejder du også faste hverdagsnætter. Endvidere vil der være mulighed for at supplere timerne med ekstra vagter i dag og aftentimerne.
Der vil være oplæring en nattevagt, hvor du vil få en introduktion til arbejdet gennem en nuværende medarbejder.
Som ansat i Olivia Danmark bliver du omfattet af overenskomst med FOA, og lønnen skal forhandles ud fra din erfaring og dine kvalifikationer.

Vi søger hjælpere som

  • Arbejder med empati og omsorg
  • Har begge ben placeret godt i den jyske muld
  • Er i stand til at holde hovedet koldt
  • Kan agere effektivt men med ro
  • Arbejder godt alene, og trives med at arbejde selvstændigt.
  • Har en naturlig respekt for pigens familie og hjem
  • Søger det gode samarbejde med forældrene

Du behøver ikke en specifik uddannelse, men arbejdet kræver at du har en rolig og stabil personlighed, og sætter en ære i at arbejde med høj faglighed. Desuden må du meget gerne have erfaring med pleje/pasning af små børn.
Pga. pigens særlige situation, forventer vi, at du er særdeles fleksibel og hjælpsom omkring kollegers ferie og evt. sygdom, så pigen kan have et fast team af hjælpere omkring sig.

Ansøgning og kontakt
Ansøgningsfristen er d. 27.01.19. Der indkaldes løbende til samtaler, uafhængig af ansøgningsfristen, så send din ansøgning allerede i dag. Tiltrædelse hurtigst muligt.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 88887171.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Kontaktperson

  • Ina Nielsen

Arbejdsgiver

  • OLIVIA DANMARK A/S
  • Hørkær 20, 2.
  • 2730 Herlev
  • Danmark

Ansøgning

 

Kilde: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/4926427
Annonce
Annonce

Ableton Live – Del 2

kursus

Del 2: Sikkert videre

Læs mere
Henter jobs...