Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 9 december 2018

Omviser

Deltid

SMK, København

 Statens Museum for Kunst (SMK) søger en kunsthistoriker eller tilsvarende til en stilling som omviser.

Omvisninger på SMK

Omvisninger er et indsatsområde på SMK. Vi bruger betegnelsen omvisninger om en lang række forskellige aktiviteter; private omvisninger, offentlige omvisninger, familieomvisninger, omvisninger i særudstillinger, performative omvisninger, kortere art talks, kunstværtskab på museet mm.

Du står for omvisninger hver uge og deltager i udviklingen af levende kunstmøder med museets gæster.

Fællestræk og mål for omvisningsaktiviteterne er:

  • Vores gæster er i centrum
  • Vi leverer kunstfaglig tyngde
  • Vi arbejder værknært med udgangspunkt i museets samling og udstillinger
  • Vi formidler på en åben og dialogbaseret måde, som inspirerer vores gæster til selv at fortsætte samtalen om kunst
  • Vi arbejder indgående med at være interessante og relevante for alle slags gæster

Vi tilbyder en ansættelse i et hus fyldt med 700 års kunst og i et stimulerende og fagligt stærkt miljø. Du vil få mulighed for at være med til at påvirke dit arbejdsindhold i meget høj grad, og du vil blive del af et fællesskab funderet i glæden ved at have gæster og dele oplevelser af kunst med dem.

Dine kvalifikationer

Som landets hovedmuseum for billedkunst er vi forpligtet til et meget højt fagligt niveau i vores formidling – det skal du kunne levere. Du skal:

  • Være uddannet kunsthistoriker eller tilsvarende
  • have erfaring med omvisninger, undervisning eller andre former for mundtlig formidling
  • have stor lyst til at være i kontakt med museets gæster og være parat til at tage imod alle typer af gæster
  • være idérig og eksperimenterende og klar til at udvikle eksisterende og nye omvisningsformater
  • være fleksibel mht. arbejdstider

 

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelse sker i henhold til relevant overenskomst.
Arbejdsstedet er Statens Museum for Kunst, Sølvgade 48-50, 1307 København K.
Arbejdstiden er 25 timer ugentligt. Din primære arbejdstid vil ligge inden for museets åbningstid, dvs. hverdage, onsdag aften og weekender.

Tiltrædelse 1. januar 2019.

Hvis du får tilbudt stillingen, skal du fremvise en straffeattest.
 

Ansøgning mv.

 Du søger jobbet via vores e-rekrutteringssystem på SMKs hjemmeside www.smk.dk, hvor du under “jobs” følger anvisningerne.

Du bedes uploade ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse og evt. andre relevante bilag.

Du modtager en automatisk udsendt mail som kvittering for vores modtagelse af din ansøgning mv.

Vi skal have modtaget din ansøgning mv. senest den 9. december 2018.

Vi forventer at holde samtaler den 13. og 14. december 2018.

SMK ønsker en medarbejdersammensætning, som afspejler det omgivende samfund, og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder, religiøs og etnisk baggrund til at søge jobbet.

Om SMK 
SMK er en statsinstitution under Kulturministeriet og er Danmarks hovedmuseum for billedkunst. Museets kerneopgaver er forskning, formidling og bevaring. Se mere på www.smk.dk.

Spørgsmål 
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte ansvarlig for omvisninger, kunstformidler, Julie Maria Johnsen på 25 52 71 94.

 SØG STILLINGEN

Kilde: kum.dk
Annonce
Annonce

Video med Final Cut Pro X

kursus

Klip og redigering

Læs mere
Henter jobs...