Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 11 januar 2019

Organist

Hylleholt Kirke – Tryggevælde Provsti

Organist ved Hylleholt Kirke – Tryggevælde Provsti
Hylleholt Kirke, Faxe Ladeplads
Pr. 1. december 2018 er en 70 % stilling som organist, svarende til 26 timer om ugen ledig i Hylleholt Kirke.
Tjenestestederne er Hylleholt Kirke, Hylleholt Sognehus og Hylleholtcenteret, samt enkelte gudstjenester i provstiet – 2. pinsedagsgudstjeneste. Orglet er et P.G. Andersen og Bruun orgel, med 16 stemmer. Sognet er et landsogn med 2.612 medlemmer.

Kirkens vision er:

”Vi er aktive og skaber fællesskaber på tværs af generationer, hvor evangeliet formidles gennem gudstjeneste, sang, musik, foredrag og undervisning.”
”Vi spiller en rolle i lokalsamfundet ved at leve op til: Folkekirken er Folkets kirke, ved at skabe anledninger også for mennesker der ikke er vant til at komme i kirke.”

Vi kan tilbyde:

  • En aktiv og levende menighed med god kirkegang og en del frivilligt arbejde
  • Mange og varierede gudstjenesteformer
  • Børne – og ungekor under udvikling
  • Et godt arbejdsmiljø med gode kollegaer

Vi søger en organist:

  • Der er fagligt veluddannet som kirkemusiker, PO- eller DOKS-uddannet
  • Der varetager højmesser og kirkelige handlinger, som bryllup, bisættelse og begravelser
  • Der vil være med til at videreudvikle børne- og ungekoret
  • Der kan og vil videreudvikle kirkens kor – og koncertaktiviteter
  • Deltager i andre kirkelige aktiviteter som: Konfirmand- og minikonfirmandundervisning, samt skole-kirkesamarbejdet.
  • Deltager i menighedsmøder – med sang og musik
  • Der samarbejder via dialog med kollegaer, menighedsråd og menighed.
  • Der vil varetage kirkens baby- og tumlingesalmesang

Årslønnen for en kirkemusiker aftales indenfor intervallet 274.740,27 kr.-401.542,89 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 281.784,56 kr. (nutidskroner). Der ydes rådighedstillæg i stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 21.176,95 kr. (nutidskroner). Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening inden ansættelsen.

Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn/AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem 306.625,01 kr-373.629,09 kr. årligt (nutidskroner). Der ydes rådighedstillæg i stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 39.451,47 kr.-61.273,40 kr. (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet.

Årslønnen for ansøgere med eksamen i orgel- og korledelse (tidligere PO-organist) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basisløntrin 1 udgør kr. 295.874,22 årligt (nutidskroner) og basisløntrin 2 udgør kr. 309.962,80 årligt (nutidskroner). Indplacering sker efter anciennitet.
Rådighedstillægget udgør årligt 23.004,40 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 1 kirke/ 29.991,72 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 2-3 kirker/35.689,07 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 4 eller flere kirker.
Løn samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Der indhentes børneattest i forbindelse med ansættelsen.

Ansøgningsfrist den 11.01.19.

Der vil blive afholdt ansættelsessamtale og prøvespil den 21.01.19

Yderligere oplysning vedrørende stillingens indhold kan indhentes hos, sognepræst Erik Grønvall Kempfner tlf.nr. 21 71 70 83, eller kontaktperson Bente Holm tlf. nr. 26 11 52 41. Se også kirkens aktiviteter på hjemmesiden www.hylleholtkirke.dk.

Skriftlig ansøgning med CV sendes til:

Kontaktperson Bente Holm
7523beh@km.dk
Sommervej 3
4654 Faxe Ladeplads

Kilde: https://www.jobindex.dk/jobannonce/312953/organist-ved-hylleholt-kirke-tryggevaelde-provsti
Annonce
Annonce

Video med Final Cut Pro X

kursus

Klip og redigering

Læs mere
Henter jobs...