Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 7 april 2019

Organist

Høje Kolstrup Kirke, Aabenraa Sogn

Organist – til Høje Kolstrup Kirke, Aabenraa Sogn
Aabenraa Sogn

En deltidsstilling som organist ved Højs Kolstrup Kirke er ledig og ønskes besat 1. juni eller snarest muligt.

Aabenraa Sogn er et stort bysogn med et varieret og aktivt kirkeliv med både tradition og fornyelse samt teologisk bredde. Vi har tre kirker, kirkegård og kirkegårdskapel. Der er i alt fire organister, og sognet har børnekor, pigekor, voksenkor samt danske og tyske kirkesangere. Se også www.aabenraasogn.dk.

Høje Kolstrup Kirke er en moderne kirke fra 1998 med 330 pladser.
Der er fast tilknyttet tre præster og kirketjener til kirken. Der afholdes danske og tyske gudstjenester samt forskellige særgudstjenester. Endvidere knytter der sig koncertliv til kirken.

Høje Kolstrup Kirke har et velklingende og letspillende orgel fra Marcussen & Søn fra 2005 med 20 stemmer fordelt på 2 manualer og pedal.
Organisten løser følgende opgaver:

  • Spiller ved højmesser og gudstjenester med både dansk og tysk liturgi og salmevalg samt ved kirkelige handlinger.
  • Afhængig af ansøgers kompetencer: planlægge koncerter eller korledelse.
  • Deltager ved foredrags- og sangaftener samt ved andre kirkelige aktiviteter.
  • Spiller lejlighedsvist i kapellet og i de øvrige to kirker.

Vores forventninger til organisten:

  • PO-, DOKS-eksamen eller tilsvarende færdigheder.
  • Velkvalificeret inden for det klassiske orgelrepertoire.
  • Indstillet på et tæt samarbejde med præsterne og de øvrige ansatte og frivillige omkring Høje Kolstrup Kirke.
  • Indstillet på samarbejde med de øvrige tre organister i sognet.

Stillingen er en deltidsstilling normeret til 50%.

Ansættelse af en kirkemusiker vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og Centralorganisationen af 2010 – CO10 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.

Ansættelse af en DOKS-organist vil være omfattet af overenskomst mellem Kirkeministeriet, CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister.

Løn og rådighedstillæg, som kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk, i henhold til overenskomsten. Se www.folkekirkenspersonale.dk.

Tjenestemandsansatte organister har ret til at fortsætte som tjenestemænd.
Der er tre måneders prøvetid. Der indhentes børneattest i forbindelse med ansættelsen.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos administrationschef Morten Hansen, tlf. 51 51 85 54, moha@km.dk.

Ansøgningsfrist: Søndag d. 7. april.Ansøgning med relevante bilag sendes til 9010fortrolig@sogn.dk.

Ansættelsessamtaler og prøvespil: afholdes d. 23. og 25. april.

Kilde: https://www.jobindex.dk/jobannonce/322770/organist-til-hoeje-kolstrup-kirke-aabenraa-sogn
Annonce
Annonce

PROPELLERHEADS REASON

kursus

 – kom godt i gang

Læs mere
Henter jobs...