Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 14 august 2018

ORGANIST/ KIRKEMUSIKER

NR. FELDING OG TVIS KIRKER, HOLSTEBRO PROVSTI, VIBORG STIFT.

ORGANIST/KIRKEMUSIKER VED NR. FELDING OG TVIS KIRKER, HOLSTEBRO PROVSTI, VIBORG STIFT.

Kunne du tænke dig at være en del af vores fællesskab, hvor du kan bidrage med musik, engagement og begejstring? Så er stillingen som organist/kirkemusiker ved Tvis og Nørre Felding Kirker måske noget for dig.

Vi søger en dygtig, motiveret og pligtopfyldende organist/kirkemusiker og korleder til at arbejde positivt sammen med præsten, medarbejdere og menighedsråd om at skabe gode gudstjenester, kirkelige handlinger og aktiviteter ved Tvis og Nørre Felding Kirker.

STILLINGEN er på 32 timer pr. uge. Besættelse pr. 01. oktober 2018 eller efter aftale.

Du skal som organist/kirkemusiker varetage følgende opgaver:

  • Musikledsagelse ved gudstjenester og kirkelige handlinger på orgel såvel som på klaver evt. med band.
  • Lede og udvikle kirkernes korarbejde med korskole, børnekor og voksenkor.
  • Musikledsagelse ved babysalmesang i samarbejde med kirke- og kulturmedarbejderen.
  • Musikledsagelse ved sognearrangementer og plejehjemsgudstjenester.
  • Arrangerer koncerter i samarbejde med aktivitetsudvalget.
  • Lejlighedsvis medvirke ved undervisningen af konfirmander og minikonfirmander.
  • Varetage diverse administrative opgaver i forbindelse med stillingen.

Ud over arbejdet i Nr. Felding og Tvis Kirker er der en samarbejdsaftale med Mejdal Kirke, hvor der lejlighedsvis skal afløses (gensidigt ved sygdom og i ferie mv.)

Vi forventer at du:

  • Kan levere traditionel kirkemusik fra orglet og mestrer den rytmiske musik, herunder becifringsspil fra klaver.
  • Er fortrolig med gudstjenester og kirkelige handlinger.
  • Har lyst og evne til at være med til at udvikle og bringe nye ideer ind i kirke- og musiklivet i en sangglad menighed
  • Kan indgå i et fagligt og tillidsfuldt samarbejde med de andre ansatte.
  • Kan arbejde selvstændigt og målrettet med egne opgaver og tage ansvar for at nå fra idé til gennemførelse.
  • Kan se dig selv som en del af et team, der brænder for Tvis og Nørre Felding kirkes liv og vækst

Vi kan tilbyde:

  • En alsidig stilling med mange arbejdsopgaver.
  • Et godt arbejdsklima med samarbejde med flere faggrupper: præst, kordegn, kirke- og kulturmedarbejder, kirkesangere, gravere, og menighedsråd. Kontorfællesskab ved Tvis kirke.
  • Mulighed for at præge og at udvikle musiklivet ved kirkerne og i sognene.

ORGLERNE:

  • Nr. Felding: Frobenius ca. 1975, 5 stemmer og pedal,
  • Tvis: Frobenius 1982, 14 stemmer, 2 manualer.
  • Klaver i begge kirker: Petrof

Information om sognene

NR. FELDING SOGN har ca. 1.400 indbyggere.
TVIS SOGN har ca. 1.700 indbyggere.
Begge sogne er forstadssogne til Holstebro. I begge sogne er der skoler, mange børnefamilier, et godt foreningsliv og der er god opbakning til kirkerne.
ANSÆTTELSEN sker ved Nr. Felding og Tvis kirker.

LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR: For organister med organistuddannelse er ansættelsen omfattet af overenskomst mellem Kirkeministeriet, CO10 – Centralorganisationen af 2010 og for organister med tilhørende protokollater.

Årslønnen for ansøgere som er kirkemusikere med uddannelse i orgel- og korledelse (tidligere PO-organister) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør pr. 1. april 2017
kr. 286.922. Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 29.084,24 kr.

Ansættelse af en kirkemusiker vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.

Årslønnen for en kirkemusiker aftales inden for intervallet 266.427 kr. – 389.393 kr. Fikspunktet er 273.258 kr. Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 29.084,24 kr. Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening inden ansættelsen.

Alle tal er for en fuldtidsstilling og oplyst i nutidskroner. (1.4. 2017 niveau)

Løn og rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og forhandlingsberettiget organisation inden ansættelsen.

Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Der vil blive indhentet børneattest (lovpligtig). Det er nødvendigt at ansøger har kørekort og bil.

NÆRMERE OPLYSNINGER kan fås ved henvendelse sognepræst Jacob Wagner Storgaard Christensen, tlf.: 40 27 14 76.

ANSØGNINGEN med relevante bilag sendes til Nr. Felding Menighedsråd pr. mail: 8745fortrolig@sogn.dk

ANSØGNINGSFRIST: 14. august 2018, kl. 12.00

PRØVESPIL OG SAMTALER: mandag den 20. og onsdag den 22. august 2018, efter kl. 16.00

Kørekort:
B, A10

Kilde: https://www.jobindex.dk/jobannonce/jobnet/7935663
Annonce
Annonce

Logic Pro X – Del 1

kursus

Del 1: Godt i gang

Læs mere
Henter jobs...