Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 11 februar 2019

Pædagog med kunst- og musikprofil

Børnehuset Else, KBH

Pædagog til det nye, integrerede Børnehus Else med kunst- og musikprofil i Ørestaden

Går du rundt med en lille Picasso i maven eller kan du se dig selv i spidsen for et rytmisk børnekor? Så er du måske vores nye kollega.

Om Børnehuset Else
Børnehuset Else har åbnet dørene for børn og forældre mandag den 21. januar 2019, og i den forbindelse mangler vi en pædagog mere, før holdet er sat. Vi skal bo i midlertidige pavilloner på Ørestads Boulevard og ved endnu ikke, hvornår vi kan flytte ind i de permanente bygninger på Else Alfelts Vej. Vi er startet op med tre vuggestue- og to børnehavegrupper og skal på sigt ende med 10 børnegrupper i alt.

Børnehuset skal have en tydelig kunst- og musikprofil. Det betyder, at vi alle skal have en lyst til og interesse for at udvikle større viden omkring kunst og musik i børnehøjde. Sammen skal vi have et stort fokus på de styrkede læreplaner, der skal bidrage til forståelsen af det pædagogiske værdigrundlag og i fællesskab finde ud af, hvordan dette implementeres i det pædagogiske arbejde i vores hverdag.

Du vil i starten være tilknyttet Vuggestuen Ørestad Syd (en garantigruppe), som ligger i børnehuset Else. Når den med tiden udfases, fordi børnene venter på plads i de øvrige enheder, vil du automatisk blive i Else og fortsat være en del af resten af huset.

Din profil
Du er uddannet eller måske lige ved at være færdiguddannet pædagog og helt klar til at prøve nye og spændende udfordringer. Ligeledes er du er fagligt optaget af børns udvikling og trivsel. Du kan se dig selv som en del af et komplet nystartet hold, hvor vi alle sammen skal finde en form og metode for, hvordan vi tænker og pædagogisk praksis udvikles og udføres bedst muligt til gavn for store som små, forældre og kolleger. Du vil gerne være en aktiv medspiller og er nysgerrig på at finde ud af, hvordan vi skaber læringsmiljøer, der stimulerer børns lyst til at lege med musik og kunst.

Du skal kunne navigere i et helt nyt hus, hvor der ingen rutiner, regler eller “plejer” eksisterer og samtidig kunne skabe tryghed for børn og forældre. Det vil derfor være en fordel, hvis du har erfaring med 0-6 års-området. Da vi starter op med flest vuggestuebørn, vil det i særdeleshed også være vigtigt med erfaring for de helt små børn.

 
Vi forventer, at du

  • er uddannet pædagog – gerne certificeret i musik eller kunst, men det er ikke et krav
  • har stor lyst til at arbejde med kunst og musik hver dag
  • er positiv og anerkendende i relationen med børn, forældre og kolleger
  • har en høj faglighed og professionel tilgang til dit arbejde
  • kan planlægge, udføre og reflektere over pædagogiske projekter og aktiviteter
  • er nytænkende og med på at skabe forandringer og tage ejerskab i udviklingen af Børnehuset Else
  • kan formidle både i skrift og tale og arbejde systematisk med mål og evaluering
  • er stabil, fleksibel og struktureret

Vi tilbyder

  • et helt enestående chance for at være med til at bygge et af Københavns bedste børnehuse op – med en stærk klyngeledelse, der understøtter dette.
  • et hus, hvor vi prioriterer fagligheden højt
  • et hus, hvor vi kommunikerer positivt med hinanden og tager ansvar for det allervigtigste: en tryg hverdag for børn og forældre
  • en helt ny personalegruppe med lyst og mod på at skabe noget stort
  • røgfri arbejdsplads
  • gratis the/kaffe- og frugtordning

Hvis ovenstående er lige dig, så skynd dig at sende en ansøgning og CV til os.
 
Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelsesområdet er Københavns Kommune.

Der er tale om en fast stilling med en ugentlig arbejdstid på 37 timer fordelt på hverdage i tidsrummet kl. 7.00-17.00, fredag 7.00-16.15 Dertil aftenmøder og weekendarrangementer.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Ved evt. samtale beder vi om samtykke til at indhente børne- og straffeattest samt to referencer.

Tiltrædelse snarest muligt.

Mere information
For yderligere oplysninger kontakt pædagogisk leder Bianca Lauge på 2366 3224 hverdage ml. kl. 9.00-14.00.

 
Søg stillingen via nedenstående link senest mandag den 11. februar 2019
Sammen med din ansøgning bedes du uploade dit CV og uddannelsesbevis.

Kilde: https://www.kk.dk/indhold/paedagog-til-det-nye-integrerede-boernehus-else-med-kunst-og-musikprofil-i-oerestaden?fbclid=IwAR3IzHobXktbpY_w62l4pXH8u9oR1Xgk0vDjlJkwyXx3OTRpz-z4aN6iLK4
Annonce
Annonce

Perfect pitch

kursus
23 aprKøbenhavn
9 majAarhus

Prissætning, forhandling og salg/booking for freelancemusikere

Læs mere
Henter jobs...