Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 23 februar 2018

Parkour/ springlærer

Aabybro Efterskole

Aabybro Efterskole søger parkour/springlærer per 1. august 2018

Vi er en grundtvigsk efterskole i permanent udvikling. Der er højt til loftet og nye idéer og tanker mødes altid med åbent sind. Vi søger først og fremmest det rette menneske, du skal være engageret, positiv og brænde for samværet med unge mennesker. Vi tror på, at det er den tætte voksen/ung-relation der gør en forskel og ikke mindst glæder vi os til at møde dig!

Vi søger en dygtig rutineret instruktør, som kan stå i spidsen for springlinjen. Du skal være positiv af sind, inspirerende for unge gymnaster og klar til at hjælpe alle uanset niveau. Springlinjen er ud over den daglige træning også opvisninger, konkurrencer samt gymnastikrejse til udlandet med opvisninger og workshops.

Vi forventer…

  • At du kan undervise på skolens springlinje samt drengegymnastik
  • At du i samarbejde med skolens gymnastikteam skaber elevholdets opvisning
  • At du har lyst til at indgå i de med skoleformen forbundne opgaver
  • At du er et menneske der har noget på hjerte
  • Hvis du er læreruddannet eller lignende og har boglige undervisningskompetencer hører vi naturligvis yderst gerne om disse

Vi tilbyder…

  • Rigtig gode faciliteter til hvad du måtte ønske, springcenter med stortrampoliner, fasttrack, løsskum-, fastskumsgrave, bungy, osv.
  • En på alle måder rigtig godt blandet medarbejderflok, der er god til at tage imod nye kollegaer
  • Omkring 200 livlige elever med masser af energi
  • En efterskole, der bare venter på dit bidrag til livet på Aabybro Efterskole

Vi ligger 15-20 min. fra Danmarks tredjestørste by, Aalborg, samt også meget kort til både hav og strand. Skolen ligger i selve Aabybro by som ligesom efterskolen er en by i udvikling og vækst.

Ansættelse efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Ansøgningen sendes på info@aabybroefterskole.dk senest fredag den 23. februar. Samtaler afholdes i den efterfølgende uge.

Kilde: www.efterskoleforeningen.dk/
Annonce
Annonce

Sangskriverkursus i Andalusien


3 jun

Med DMF medlemsrabat

Læs mere
Henter jobs...