Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 1 maj 2019

PRAKTIKANT

Lønnet praktik

BARK Rådgivning, KBH

ER DU ANALYTISK SKARP, OG VIL DU ARBEJDE MED STRATEGISK UDVIKLING

AF STEDER?

PRAKTIKANT SØGES TIL EFTERÅRET 2019

Har du lyst til at omsætte dine teoretiske og analytiske kompetencer til praktisk erfaring? Tænker du kreativt, og vil du gerne arbejde med at omsætte gode idéer til solide og bæredygtige projekter?

Hos BARK Rådgivning er vi specialiserede rådgivere i strategisk udvikling af steder. Vi arbejder bl.a. med strategier, udviklingsplaner, turisme, forretningsudvikling, borgerinvolvering, landdistriktsudvikling, events og kommunikation.

Vi er interesserede i studerende fra alle de humanistiske og samfundsvidenskabelige fag, og tilskynder alle, der brænder for at udvikle steder, til at søge.

Vi tilbyder:

• Et afvekslende og lærerigt job i en specialiseret rådgivningsvirksomhed

• Et praktikforløb med løbende sparring og fokus på din faglige udvikling

• Udfordrende arbejdsopgaver, hvor du vil indgå aktivt i teams og opgaveløsning fra start til slut

• En dynamisk arbejdsplads med et ungt og tværfagligt miljø

• Smukke og inspirerende rammer for arbejdet i Bygningskulturens Hus

Din profil:

• Du studerer f.eks. sociologi, antropologi, etnologi, plan, by og proces el. lign. på universitetet

• Du er god til at formulere dig skriftligt

• Du har interesse for strategisk udvikling af steder og for udvikling af det byggede miljø

• Du har en udpræget analytisk sans og kan tænke strategisk

• Du arbejder selvstændigt, er initiativrig og engageret og ikke bange for at kaste dig ud i nye udfordringer

• Du brænder for at blive en del af et tværfagligt og projektorienteret miljø

OM STILLINGEN

Arbejdsopgaverne aftaler vi i fællesskab, men de kan fx omfatte research, idé- og konceptudvikling, planlægning og afholdelse af workshops, seminarer eller studieture, interviews, rapport- og artikelskrivning, opdatering af websites mm.

Praktikperioden starter mandag d. 12. august 2019, og arbejdstiden er ca. 37 timer om ugen. Som praktikant hos BARK indgår du i teamet på lige fod med dine kolleger. Vi forventer, at du er fleksibel og kan arbejde mere i travle perioder og op til deadlines. Vi er også fleksible, når der er mindre travlt, og du får frihed til at planlægge din tid i dialog med din leder. Lønnen er 7.000 kr. om måneden.

Du kan læse mere om BARK Rådgivning på b-a-r-k.dk.

YDERLIGERE OPLYSNINGER

Vil du vide mere om stillingen og om at være praktikant hos BARK Rådgivning, er du velkommen til at kontakte rådgivningschef Kirstine Cool, tlf. 25 34 27 25 eller kirstine@b-a-r-k.dk.

ANSØGNING

Du kan sende din ansøgning samt CV, karakterudskrift og evt. anbefalinger pr. mail til job@b-a-r-k.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig senest onsdag d. 1. maj 2019 kl. 12.00. Samtaler afholdes i starten af maj.

Annonce
Annonce

Joey Landreth

Masterclass
21 majVejle

Clinic med den canadiske sanger, sangskriver og guitarist

Læs mere
Henter jobs...