Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 18 marts 2019

Presse- og kommunikations­chef

Danske Rederier

Skarp og energisk presse- og kommunikationschef til Danske Rederier

Vores presse- og kommunikationschef rykker videre til et af vores store medlemsrederier. Derfor søger vi en ny chef, som kan placere søfarten centralt i relevante samfundsdebatter, forme de gode historier og samtidig understøtte den fortsatte udvikling af hele vores presse- og kommunikationsindsats.

Dine opgaver

Danske Rederier har en stærk ambition om en offensiv tilgang til vores pressearbejde og et stærkt engagement i relevante samfundsdebatter. Vi søger derfor en dygtig presse- og kommunikationschef, som kan løfte opgaven i samarbejde med medlemmer, samarbejdspartnere og en lang række dygtige kollegaer.

Du bliver leder af vores presseteam, som er kernen i denne indsats. Presseteamet arbejder tæt sammen med alle dele af organisationen og er i løbende dialog med kommunikationsansvarlige hos vores medlemmer. Du vil derfor skulle favne bredt i Danske Rederier, være opsøgende, skrivende og bistå med at spotte den gode historie, udvikle vores talspersoner og ikke mindst bidrage til, at vores viden, fakta og holdninger fortsat sætter aftryk på den offentlige debat.

Kernen i opgaven vil være pressearbejdet, men du vil også være med til at udvikle hele vores kommunikative aftryk – nationalt, såvel som internationalt. Det gælder således også på sociale medier, i vores grafiske udtryk og platforme, samt via relevante events og vores publikationer. Da vi ser kommunikation og politisk interessevaretagelse som to sider af samme sag, så skal du være tæt på det politiske arbejde og bidrage til at skabe værdi for medlemmerne på den front.

Vi forventer, at du

  • Har solid erfaring med pressehåndtering, høj hastighed i levering og næse for nyheder.
  • Kan skrive og formidle samt få de gode historier ud over rampen.
  • Er i besiddelse af solid politisk tæft, som du kan omsætte til proaktiv kommunikation.
  • Er en holdspiller, som også er villig til at gå det ekstra stykke for, at vi sammen kan skabe gode resultater.
  • Har lyst og evne til at være leder for presseteamet, som i øvrigt består af en kommunikationsrådgiver og en student.
  • Er stærk på engelsk, så du kan skære den gode historie til for et internationalt publikum.
  • Er god til at tænke i medlemshåndtering, hvad enten det angår den daglige kommunikation, bidrag til at udvikle de enkelte rederiers indsats på feltet eller som ansvarlig for Danske Rederiers PR-udvalg.

Du kan forvente

  • Udfordrende og varierende opgaver i et spændende og krævende miljø med dygtige kollegaer og direkte adgang, når beslutningerne skal tages
  • Gode kollegaer og tæt samarbejde på tværs af organisationen og medlemmer, hvorfor du skal evne at bygge bro mellem mange typer fagligheder.
  • En branche med internationalt udsyn, hvor Danmark er en stor spiller, og pressearbejdet derfor ikke er begrænset til nationale medier.
  • Løn efter kvalifikationer.

Er du interesseret?

Du kan få yderligere oplysninger om stillingen hos adm. direktør Anne H. Steffensen på telefon 24 34 37 75.

Send din ansøgning mærket ”presse- og kommunikationschef”, CV og relevante bilag til hr@danishshipping.dk senest mandag den 18. marts 2019.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 12 og 13, og det sker med henblik på tiltrædelse 1. maj 2019.

Danske Rederier
Danske Rederier er en interesse- og arbejdsgiverorganisation for danske rederier. Skibsfarten er Danmarks største eksporterhverv og kernen i Det Blå Danmark, som skaber 95.000 danske arbejdspladser. Vi er et vigtigt erhverv lige fra hovedstad til yderkommuner, herunder også færgefarten, som er en integreret del af den danske infrastruktur. Dansk skibsfart står for kvalitetsskibsfart, der kombinerer ansvarlighed overfor sine omgivelser med stærk konkurrenceevne. Det Blå Danmark står for omkring 17 procent af den samlede danske eksport. Se mere på www.danishshipping.dk.

Kilde: https://www.mediajob.dk/jobsearch.asp?visjob=8173
Annonce
Annonce

Fotoredigering i GIMP

kursus

Lær at redigere billeder til dit pressemateriale

Læs mere
Henter jobs...