Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 17 august 2018

Presserådgiver

Skatteministeriet

Skatteministeriet søger en skarp presserådgiver
Hvis du synes, at en hverdag med masser af journalistkontakt tæt på minister og topledelse lyder interessant, så er jobbet som Skatteministeriets nye presserådgiver måske noget for dig. Vi søger en ny kollega, der tager ansvar og engagerer sig, og som har et talent for på en let og overskuelig måde at formidle kompliceret stof – uanset om det handler om afgifter, ejendomsvurderinger eller skattereformer.

I Skatteministeriet arbejder vi med store tal, store linjer og store ambitioner. Vi tager hver dag ansvar for den store indflydelse, vores arbejde har på danskernes liv. Som medarbejder i Skatteministeriet er du med til at skabe fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor. Her får du stort ansvar og faglige udfordringer med format.

Om jobbet som medarbejder i Presse
Som pressemedarbejder i kontoret Presse vil du blive en del af ministeriets pressefunktion, som består af tre medarbejdere samt pressechefen. Pressefunktionen er en del af afdelingen Stab og Kommunikation, der i alt rummer fire kontorer.

Presse har en bred vifte af opgaver, der indebærer håndtering af henvendelser fra medierne, sparring og rådgivning af minister og topledelse, udarbejdelse af pressemeddelelser, nyhedstekster, talelinjer og beredskaber mv. Derudover står vi for at koordinere presseindsatsen med de i alt ni styrelser i Skatteministeriets koncern.

Pressefunktionen arbejder tæt sammen med kontorerne Kommunikation og Udvikling og Koncernkommunikation og Minister- og Ledelsessekretariatet samt den særlige rådgiver.

Du er en ideel kandidat, hvis du ønsker:

  • en spændende arbejdsplads i toppen af et ministerium præget af stor samfundsbevågenhed.
  • stor variation i opgaverne og mulighed for være med der, hvor beslutningerne træffes.
  • udfordringer i spændingsfeltet mellem presse, kommunikation, økonomi og politik.
  • kompetente og gode kollegaer, der lægger vægt på også at have det godt sammen socialt.

Om dig
Det forventes, at du er uddannet indenfor journalistik, kommunikation eller har en samfundsvidenskabelig baggrund. Det er en klar fordel, hvis du har erfaring fra en lignende stilling i fx en politisk organisation eller myndighed, ligesom et par års erfaring som journalist fra et større medie også er en fordel. Det forventes, at du står til rådighed og er villig til at lægge en betydelig og fleksibel arbejdsindsats.

Vi lægger vægt på, at du

  • kan omsætte faglige problemstillinger til let forståelig tekst – oftest i samarbejde med fagmedarbejdere.
  • kan bevare overblikket, skære ind til benet og vinkle en sag.
  • tager ansvar og kan arbejde hurtigt og målrettet med resultat for øje, men altid med styr på fakta.
  • har gode samarbejdsevner og er en loyal teamplayer, der kan samarbejde med medarbejdere på alle niveauer.
  • er fleksibel, engageret og har lyst til at tage ansvar i et resultatorienteret miljø.
  • kan sætte din egen faglighed i spil i rådgivningsarbejdet og har en vis ydmyghed overfor opgaven.

Om at arbejde i Skatteministeriet
Skatteministeriets arbejde har indflydelse på alle danskeres liv og på al offentlig finansiering. Og med stor indflydelse følger stort ansvar. Vores arbejde skal leve op til de højeste faglige standarder, og vi skal være både dybt fagligt specialiseret og have blik for hele samfundets behov.

I Skatteministeriet hjælper vi hinanden og samarbejder i hele koncernen om at løfte kvaliteten i alt, hvad vi gør. Høje ambitioner og fælles mål om integritet og transparens er kernen i vores arbejde. Vi har et stort fokus på ledelse og på udvikling af alle ansatte, professionelt såvel som menneskeligt. I ministeriet har vi en uformel og uhøjtidelig omgangstone, og vores daglige sparring, medarbejdere imellem, er en forudsætning for, at vi kan skabe gode løsninger, der fungerer i dag og er forberedt til i morgen.

Ansøgning og ansættelse
Ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle udtalelser bedes sendt via nedenstående link senest fredag den 17. august 2018 kl. 12.00. Der kan indgå tests i ansættelsesprocessen.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte koordinerende pressemedarbejder Christian Moselund Aaby efter d. 1. august 2018 på ca@skm.dk / tlf. 7237 9430.

Stillingen skal tiltrædes snarest muligt, og du vil blive ansat efter gældende overenskomst. Arbejdsstedet er Nicolai Eigtveds Gade 28,1402 København K.

Skatteministeriet opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Læs mere om ansættelse i Skatteministeriet på skm.dk/job

Søg stillingen

 

Kilde: https://www.mediajob.dk/jobsearch.asp?visjob=7398
Annonce
Annonce

Logic Pro X – Del 1

kursus

Del 1: Godt i gang

Læs mere
Henter jobs...