Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 12 januar 2017

Printdesigner

Only, Brande

Er du en erfaren grafiker eller designer, og kan du sætte dit præg på ONLYs kollektioner gennem din stærke fornemmelse for farver og print? Hos ONLY søger vi en stærk printdesigner, der kan omsætte trends til kommercielle produkter. 

Bliv en del af ONLY 

ONLY har været på en forrygende rejse igennem de sidste fire år. Vi har næsten tredoblet omsætningen, og vores forretningsplan har vist sig at være rigtig. Vi har haft vores primære fokus på to ting – vores produkter og vores medarbejdere. Som en del af organisationen i ONLY kan du i høj grad få det ansvar, du ønsker, de opgaver du brænder for, og ikke mindst være en del af et fantastisk team. Hos ONLY ved vi, at vores medarbejdere gør en stor forskel!

Om afdelingen  

Som vores nye printdesigner vil du være med til at udvikle trend, prints og pre-designede kollektionsoplæg for vores otte årlige hovedkollektioner. Her vil du arbejde tæt sammen med designere, indkøbere samt leverandørerne om at skabe sammenhængende kollektioner, der sikrer den nyeste trend i tråd med ONLYs DNA, målgruppen og sæsonerne. Vores afdeling er kendetegnet ved et kreativt og dynamisk miljø, et godt samarbejde og en uformel omgangstone.

Jobbet  

Som printdesigner bliver dit ansvar at researche, udvikle og udarbejde prints i samarbejde med design, indkøb og leverandører. Her sørger du for, at der er en rød tråd i ONLYs prints på tværs af kollektionerne, og at der er sammenhæng mellem prints, trend og farver. Derudover er du ansvarlig for, at alt internt grafisk materiale bliver udarbejdet og kommunikeret til de relevante modtagere.

Mere konkret vil dine arbejdsopgaver indebære:

  • Udvikling af prints – herunder ansvar for printoplæg
  • Udvikling af front prints – sikre, at vi viser nyhedsværdi
  • Udarbejdelse af prints og nye farvekombinationer
  • Daglig sparring med leverandører ift. udvikling af prints
  • Udvikling af ONLYs printleverandører
  • Udarbejdelse og løbende optimering af grafisk materiale til internt brug

Kvalifikationer

  • Relevant uddannelse inden for grafisk design eller design
  • Erfaring med udarbejdelse af prints
  • Flair for farver og farvesammensætning
  • Ekspert i Illustrator, InDesign og Photoshop
  • Flydende engelsk og dansk i skrift og tale
  • Designerfaring er en fordel

Din profil  

Du har udpræget sans for mode, stil, design og farver, og du ved, at det ofte er den lille detalje, der gør den store forskel. Vi lægger vægt på, at du er en kreativ igangsætter, der formår at spotte de nyeste trends og relatere det til vores målgruppe. Samtidig evner du at omsætte trends til kommercielle produkter, hvor du konstant tænker på det gode købmandskab. Du har flair for printdesign og brænder for dit fag, og derfor holder du dig løbende opdateret på nyeste trends og teknikker. Du er udadvendt, løsningsorienteret og trives i en stilling, hvor det gode samarbejde med både interne og eksterne partnere gør dig i stand til at skabe stærke relationer og nå dine og afdelingens mål.

Vi glæder os til at høre fra dig  

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Jesper Rasmussen på +45 27 95 87 08. Ellers send os din ansøgning og dit CV hurtigst muligt og senest den 12. januar 2017. Vi afholder samtaler løbende.

Arbejdssted: Brande

About ONLY 

ONLY was first launched in 1995 and is now the biggest female brand within the Bestseller group.

 
Today, ONLY is sold in stores all over Europe, the Middle East, Canada, USA and South Africa, both retail and wholesale shops. 
 
ONLY is an international high fashion brand with a growing global presence and a sound, responsive business operation. Our products, focused on denim and a variety of effortlessly cool styles with an energetic edge, are sold at highly competitive prices in sophisticated, atmospheric retail environments.  
 
For more information, please go to www.only.com or www.bestseller.com. 

Søg stillingen

Kilde: jobindex.dk
Annonce
Henter jobs...