Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 16 april 2018

Producerende redaktør

P3s musikprogrammer, DR Byen, KBH

Producerende redaktør til P3s musikprogrammer

Verdensmester i feedback og flowradio, musikelsker og stærk producerende redaktør.

Du drømmer om at arbejde med og udvikle landets stærkeste musikprogrammer til unge.  Du er en motiverende producer og skarp redaktør. Og vigtigst en teamplayer, der tager fat, hvor end behovet er.

Dit job

’Moyo Live’, ’Sovsen’, ’Lågsus’, ’Musikquizzen’, ’Pladeselskabet’ er blandt de musikprogrammer, som du som producerende redaktør skal udvikle og styrke med udfordrende og nytænkende musikformidling, der understøtter P3s musikprofil.

Du bliver daglig redaktionel ansvarlig sammen med værterne for P3s faste musikformater, og ansvarlig for at give daglig feedback og hjælpe med at redigere udsendelserne, samt være producer på udvalgte musikprogrammer.

P3s musikredaktion udkommer derudover årligt med en lang række musikevents – fx musikfestivalsdækning – og livearrangementer og her vil du også blive P3s ansvarlige redaktør.

Du vil indgå i redaktørgruppen sammen med blandt andre P3s podcastredaktør under P3s kreative redaktionsleder. Derudover vil du skulle arbejde tæt sammen med P3s musikansvarlige, Mathias Buch Jensen, der er kanalens musikstrateg.

Vi forventer derfor, at du:

  • Er erfaren redaktør og producer
  • Har kendskab til og interesse for musikformidling
  • Har god forståelse for flow radio
  • Er en motiverende, udviklingsstærk og struktureret kollega med en god portion humor og god energi

Erfaring som producer på flow radio er altafgørende, men du behøver ikke have arbejdet på musikprogrammer og det forventes heller ikke, at du er musikekspert.

Til gengæld tilbyder vi:

At du bliver del af en helt unik musikelskende redaktion med et væld af musikeksperter, der elsker deres kanal og lytterne og hver dag møder op for at gøre P3 endnu federe, frækkere og fortsat relevant. Du vil – kort sagt – få det sjovt, travlt og blive rigtig meget klogere på ny dansk musik.

Stillingen er på fuld tid og tidsbegrænset til slut 2018, men med mulighed for forlængelse.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte redaktionschef Tine Maria Borresø på tbor@dr.dk.

Søg stillingen

 

Kilde: dr.dk
Annonce
Annonce

Ableton Live – Del 2

kursus

Del 2: Sikkert videre

Læs mere
Henter jobs...