Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 31 januar 2019

Produktions­koordinator

Lindhardt og Ringhofs digitaliseringsprojekt SAGA Egmont, KBH

Produktionskoordinator på Lindhardt og Ringhofs digitaliseringsprojekt SAGA Egmont

Er du struktureret, har du et skarpt, grafisk blik og er du god til,at have mange bolde i luften? Så kan vi tilbyde et spændende og udfordrende job som redaktionskoordinator på Lindhardt og Ringhofs digitaliseringsprojekt, SAGA Egmont.

Om SAGA Egmont
SAGA Egmont digitaliserer og udgiver ebøger, lydbøger og Print-on-Demand på dansk, tysk, svensk, norsk og en række andre sprog, og giver på den måde gamle og glemte bøger nyt liv. Forlaget er en del af Lindhardt og Ringhof, et selskab i Egmont. Se mere på http://www.lindhardtogringhof.dk

Dine opgaver er først og fremmest:
• Koordinering af udgivelser af ebøger og lydbøger
• Kvalitetssikring af bogcovers og metadata
• Servicering af forlagets netværk af freelancere
• Deltagelse i vores digitaliseringsarbejde i samarbejde med resten af redaktionen

Vi ser gerne, at du:
• Har en relevant uddannelse, f.eks. inden for grafisk design
• Er vant til at arbejde i Excel, cms-systemer, Photo-Shop, InDesign og lignende programmer
• Har erfaring med grafisk arbejde til bogproduktion
• Kendskab til HTML, CSS og eventuelt ebogsopsætning

Vi forventer, at du:
• Kan formulere dig korrekt på dansk og engelsk
• Har et godt kendskab til nordisk og international litteratur
• Arbejder selvstændigt og struktureret

Vi tilbyder:
• Et varieret og spændende arbejde på en ung redaktion i udvikling
• Dygtige og udadvendte kolleger, der alle brænder for det, de laver
• Kontor i hjertet af København

Da stillingen ønskes besat hurtigst muligt, ser vi på ansøgninger løbende. Vi glæder os til at høre fra dig.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte: Produktionschef, Nikolaj Marvig, nki@lrforlag.dk, +45 36156671.

Arbejdsadresse:
Vognmagergade 11
Copenhagen K, DK, 1148
Denmark

Ansøgningsfristen er 31/01/2019, og vi afholder samtaler løbende. Du bedes venligst benytte “Apply Now” knappen her på siden for at komme i betragtning til jobbet. Du kan også anvende din LinkedIn profil som CV, hvis denne er fyldestgørende. Vi modtager ikke ansøgninger på e-mail.

Om Lindhardt og Ringhof
Forlagshuset Lindhardt og Ringhof tæller også datterforlagene Carlsen, Alinea, Storyhouse, Akademisk Forlag og Saga Egmont. Lindhardt og Ringhof ejes af Egmont og har Danmarks største antal titler tilgængeligt på markedet. Forlaget beskæftiger ca. 200 mennesker og nyudgiver omkring 600 papirbøger ogmange tusinde digitale bøger om året.

Egmont er Danmarks største mediekoncern med aktiviteter i 30 lande og 6.600 medarbejdere. Vi står for stærkt medieindhold og digital innovation. Vi ejer bl.a. Nordisk Film, TV 2 i Norge, Lindhardt og Ringhof og Egmont Publishing, der udgiver mere end 700 magasiner. Egmont er en fond, som omsætter for 11,3 mia. kr. og støtter børn og unge samt filmtalenter med knap 100 mio. kr. om året.

We bring stories to life.

egmont.com/job

Kilde: https://egmont.csod.com/ats/careersite/JobDetails.aspx?site=1&id=122
Annonce
Annonce

Perfect pitch

kursus
23 aprKøbenhavn
9 majAarhus

Prissætning, forhandling og salg/booking for freelancemusikere

Læs mere
Henter jobs...