Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 21 juni 2018

Produktions­leder 

Teater V, Valby

Teater V søger produktionsleder til at lede teatrets produktioner og andre kunstneriske projekter, samt til at koordinere og organisere arbejdet i teatrets produktionsafdeling.

Som produktionsleder på Teater V er du overordnet ansvarlig for den praktiske og tekniske udførsel af teatrets kunstneriske aktiviteter. Du er projektleder på forestillinger og andre arrangementer med ansvar for planlægning og økonomi. Du har scenemesterfunktion i forbindelse med gæstespil.

Teater Vs tekniske personale består af en produktionsleder/scenemester, en sæsonansat multitekniker, som også afvikler og turnerer samt diverse freelanceansat teknisk personale på forestillinger og øvrig virksomhed.

Primære arbejdsopgaver og ansvarsområder:

Planlægning og organisering af produktionsafdelingens arbejdsopgaver.
Økonomisk ansvar for alle produktionsbudgetter og ansvar for projektering af forestillinger og kunstneriske projekters praktiske og tekniske elementer.
Scenemesterfunktion bl.a. i forbindelse med gæstespil.
Ansvarlig for ansættelse og timestyring af teknisk personale.
Overordnet ansvar for drift og vedligehold af lokaler, samt teknisk udstyr.
Sæsonplanlægning i samarbejde med teatrets ledelse.

Vi ønsker af dig som ansøger:

At du er en struktureret og initiativrig kollega, som kan bevare overblikket og arbejde selvstændigt.
At du har erfaring med teaterproduktion og en solid teaterteknisk viden.
At du brænder for at lave teater.
Du får mulighed for at forme stillingen i samarbejde med ledelsen.

Praktisk:

Stillingen er som udgangspunkt sat til 9 måneder per sæson, med mulighed for yderligere opgaver. Der kan blive tale om en fuldtidsansættelse. Arbejdstiden er 37 timer om ugen. Tiltrædelse 1. august 2018.

Send ansøgning med CV og vedlæg gerne referencer og anbefalinger til producent Anny Neel Dirchsen på anny@teater-v.dk Ansøgningsfrist: Torsdag den 21. juni 2018 kl. 12.00. Skriv ”Produktionsleder” i emnefeltet. Vi afholder samtaler mandag d. 25. juni og onsdag d. 27. juni Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte Anny Neel Dirchsen på mobil: + 45 61669807

Teater V er ”Lille Storbyteater” i Københavns Kommune. Vi ser os selv som et “Bydelsteater”, som producerer nyt dansk samtidsteater ud fra et ønske om at favne både det smalle, og det lidt bredere repertoire. Vi præsenterer væsentlige teateroplevelser for både børnene, de unge, de voksne og de lidt ældre. Vi præsenterer årligt ca. 16 forestillinger i Valby samt 3 til 5 turneforestillinger.

Vores forestillinger spiller i Prøvehallen (Porcelænstorvet 4, 2500 Valby) samt i Valby Kulturhus (Valgårdsvej 8, 2500 Valby) – og på turné.

Vi ser frem til at høre fra dig

Annonce
Henter jobs...