Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 6 august 2018

PRODUKTIONS­LEDER

Team Teatret, Herning

PRODUKTIONSLEDER SØGES

Team Teatret søger en engageret produktionsleder, som udover at lede teatrets produktioner og projekter også skal fungere som teamleder i den tekniske afdeling.

Som produktionsleder på Team Teatret har du ansvaret for, at den enkelte forestilling projektledes i sin helhed fra budgetlægning, til skitseaflevering, over teknisk og kunstnerisk produktion til slutprodukt og evaluering. Vi forventer således, at du vil være den drivende kraft på alle vores teaterproduktioner i forskellige formater. Herudover skal du bidrage med den tekniske projektledelse på formidlingsaktiviteter og øvrige arrangementer og projekter i og omkring teatret.

Som teamleder har du det overordnede ansvar for driften af teatrets tekniske afdeling og for koordinering af afdelingens interne og eksterne ressourcer. Denne afdeling består pt. af en scenemester og to teknikere og suppleres med freelancere efter behov.

DINE PRIMÆRE ARBEJDSOPGAVER OG ANSVARSOMRÅDER VIL VÆRE:

Projektleder på alle kunstneriske formater

  • Økonomisk styring og tilrettelæggelse af produktionsbudgetter
  • Projektering af forestillingers og projekters praktiske og tekniske elementer
  • Projektleder på alle teatrets forestillinger
  • Bidrage med teknisk projektledelse/styring på formidlingsaktiviteter og øvrige events
  • Overordnet sæsonplanlægning i samarbejde med teatrets ledelse
  • Kontraktindgåelse med freelanceansat produktionspersonale i samarbejde med teaterlederen

Teamleder i teknisk afdeling

  • Overordnet ansvar for drift og vedligehold af scenefaciliteter, teknisk udstyr og lokaler i samarbejde med personalet, herunder ansvar for budget.
  • Planlægning og organisering af arbejdsopgaverne i teknisk afdeling herunder koordinering af arbejdstider
  • Ansvarlig i forhold til overholdelse af relevante lovgivninger, overenskomster og aftaler inden for dit arbejdsområde.

VI FORVENTER, At DU

  • er en struktureret og initiativrig kollega, som er en god leder og holdspiller
  • kan bevare overblikket og en god tone i travle perioder
  • arbejder løsningsorienteret og selvstændigt i en omskiftelig og varieret hverdag
  • har solid viden om og erfaring med teaterproduktion
  • har dokumenteret erfaring med projektledelse og økonomistyring
  • har fokus på arbejdsmiljø og sikkerhed for medarbejdere og publikum
  • har lyst til at være med til at udvikle og afprøve nye projekt- og produktionsformater
  • har lyst til masser af udfordringer og udvikling samt er opsøgende, serviceorienteret og har gode samarbejdsevner
  • måske har et andet scenekunstnerisk speciale, som du kan tage med ind i jobbet, det kunne fx være sceneteknik eller et håndværk
  • bor max. 45 minutters kørsel fra Herning
  • er indstillet på skæve arbejdstider og ind imellem lange arbejdsdage

VI TILBYDER

En levende arbejdsplads, hvor vi lægger vægt på gode grin og godt humør. Som teater er vi et legende hus, der udover at producere professionelt scenekunst i forskellige formater også driver teaterskole og engagerer os i endags-events, tvær-regionale projekter og lignende.

Team Teatret er Danmarks ældste egnsteater og har som sit særkende at lave intime forestillinger, der inviterer publikum tættere på.

Stillingen er på 37 timer om ugen og tiltrædelse 1. oktober 2018 eller snarest muligt efter aftale. Løn ifølge overenskomst med TL

INFO

Send ansøgning og CV til job@teamteatret.dk senest mandag den 6. august 2018 kl. 12. Skriv “Ansøgning produktionsleder” i emnefeltet. Vedlæg gerne referencer fra tidligere arbejdspladser, som vi må kontakte i forbindelse med ansøgningsprocessen.

Vi forventer at holde samtaler den 21.- 22. august 2018 og evt. 2. samtaler 27. august. Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte teaterleder Dorthe Bébe på dorthe@teamteatret.dk. Skriv “Jobopslag” i emnefeltet. Grundet sommerferien vil spørgsmål først blive besvaret fra 30/7-4/8 2018.

Annonce
Henter jobs...