Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 15 december 2017

Projekt­koordinator

Pack Tech A/S, Herlev

Projektkoordinator (gerne med flair for grafisk design)
Jobprofil
Er du organiseret og kreativ på samme tid, og har du lyst til at arbejde med emballage til kosmetikhuse i hele verden? Pack Tech søger en selvstændig, struktureret og initiativrig person som har lyst til at blive en del af en travl hverdag i en voksende emballagevirksomhed.

Pack Tech søger en erfaren projektkoordinator, der er god til at holde mange bolde i luften på én gang. Projektkoordinatoren skal planlægge, styre og kontrollere samt afvikle vores internationale salgsprojekter på tværs af afdelinger og derfor være god til at styre et til tider kompliceret informationsflow.

Den daglige dialog vil være på tværs af vores kontor i Kina, vores sælgere, vores 2 direktører samt vores marketingafdeling. Kommunikationen foregår på engelsk.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:

  • Tæt kommunikation og samarbejde med salg (salgssupport) og marketing
  • Udvikling af projektets endelige produkt og udformning heraf
  • Intern styring og kontrol af internationale salgsprojekter
  • Idéudvikling af ny kosmetikemballage
  • Sikre at deadlines bliver overholdt

Kvalifikationer:

  • Du er struktureret, har overblik og øje for detaljer – kombineret med en stærk kreativ sans
  • Du har en evne til at skabe gode samarbejdsrelationer internt såvel som eksternt
  • Du har god kundeforståelse
  • Du er med på hvad der rører sig inden for kosmetikemballage
  • Du har en evne til at forstå design; hvilke farver matcher, hvilke former er pæne osv.
  • Du har evt. flair for grafisk design, samt dine egne holdninger og idéer til design af kosmetikemballage

Ansøgningen:
Vigtigt: Skriv venligst i ansøgningen hvad dine forventninger er til løn. Beskriv endvidere hvorfor det lige skal være dig, som skal være vores nye projektkoordinator, og hvordan du mener at kunne gøre en forskel i Pack Tech A/S.

Tiltrædelse: Hurtigst muligt.

Såfremt din profil matcher vores ønsker og krav, bedes du sende en motiveret ansøgning og CV via e-mail til vores marketingafdeling att. Mette Højsager Damgaard (mhd@pt-dispensers.com) senest den 15. december 2017.

Bemærk: Der vil løbende blive afholdt samtaler.
Om Pack Tech
Pack Tech A/S udvikler, producerer og importerer emballageløsninger til den kosmetiske og kemiske industri. Vi blev grundlagt i 1946. Vi værner om traditionerne, men er ikke bange for at betræde nye veje. Vi gør derfor ofte tingene lidt anderledes og er på få år vokset til at være en af Nordeuropas mest betydningsfulde leverandører inden for vores branche. Vi har i dag kontorer i Danmark, Sverige, Tyskland, Frankrig, England, Italien og Kina, og vi er flere gange blevet nomineret til årets vækstvirksomhed i Danmark. Vores hovedkontor er beliggende i Herlev, hvor vi er ca. 35 medarbejdere.

Læs mere om Pack Tech A/S og vores produkter på: www.pt-dispensers.com.

Kilde: jobindex.dk
Annonce
Annonce

DMF SUPPORT / BUTIKKEN

DMF SUPPORT

Når du har et akut behov, der handler om forretning og din musik

Læs mere
Henter jobs...