Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 10 februar 2017

Projekt­koordinator til gadeteater­festivalen PASSAGE

Job med løntilskud

Helsingør Teater

Helsingør Teater søger en medarbejder i løntilskud i perioden 1. marts -31. maj 2017, med efterfølgende projektansættelse fra 1. juni -31. august 2017.

Stillingen er på 37,5 time/ugen og arbejdspladsen ligger i Helsingør.

PASSAGE er Nordens største gadeteaterfestival, som hvert år finder sted i både Helsingør og Helsingborg. I 2017 afholdes festivalen fra d. 1.-5. august og præsenterer 45-50 danske og internationale gadeteaterforestillinger i det offentlige rum. Festivalen finder sted i den centrale bykerne og i yderområderne i kommunerne. Du vil komme til at arbejde med den del af festivalen der organiseres af Helsingør Teater og finder sted i Helsingør og omegn.

Vi søger en projektkoordinator, der kan assistere med planlægning af gadeteaterfestivalen med følgende opgaver:

– Booking af rejser og hoteller til internationale kunstnere

– Koordinering af kunstneres ankomst og afrejse

– Koordinering af forplejning af kunstnere og festivalmedarbejdere

– Regissør

– Velkomstpakker

– Andre ad-hoc opgaver

Vi søger en person der:

– Har interesse for teater og gerne erfaring med festivalarbejde

– Kan formulere sig på dansk og engelsk i skrift og tale. Fransk er en fordel, men ikke et krav

– Er god til at modtage og videregive information både internt og eksternt

– Arbejder struktureret

– Kan navigere i travle perioder uden at miste overblikket

– Er løsningsorienteret og en udpræget holdspiller

Er du personen vi søger, så kan vi garantere en uformel arbejdsplads med dedikerede medarbejdere, der brænder for det de laver. Her er højt til loftet og mulighed for at præge sit område.

Stillingen er på 37,5 time/ugen og der må påregnes skæve arbejdstider, særligt op til og under festivalen. Løn fastsættes efter kvalifikationer og erfaring.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og cv.

Ansøgningsfrist:

10. februar 2017 kl 12 sendes til info@helsingor-teater.dk

Emnefelt: Projektkoordinator til PASSAGE

Annonce
Annonce

DMF Support / kontoret

DMF SUPPORT

Når du har et akut behov, der handler om din karriere som musiker

Læs mere
Henter jobs...