Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 17 december 2017

Projektleder

DR Medier - Mangfoldighed og Tilgængelighed, DR byen KBH

Projektleder til DR Medier – Mangfoldighed og Tilgængelighed

Til nyt team, der skal udvikle DRs arbejde med mangfoldighed og tilgængelighed søges en analytisk stærk projektleder.

DR har arbejdet målrettet med tilgængelighed i de seneste seks år, nu udvides området til også at omfatte mangfoldighed, og forestås af et team med en redaktør for det samlede område. Mangfoldighedsarbejdet har fokus på, at DR skal være Hele Danmarks DR på tværs af geografi, demografi, kultur, religion, etnicitet og køn etc. Det nye team skal samtænke de to indsatser.

Opgaver for teamet er bl.a.:

  • Inspirere og støtte redaktioner og afdelinger med initiativer, der øger mangfoldigheden i DRs indhold
  • Initiere analyser om mangfoldigheden blandt medvirkende og indhold
  • Indsamle viden og opdyrke samarbejde med forskere, virksomheder og organisationer
  • Koordinere de mange igangværende projekter på tilgængelighedsområdet
  • Sikre solid kommunikation til områdernes målgrupper
  • Igangsætte nye initiativer, der øger mangfoldigheden i og tilgængeligheden til DRs indhold

Vi søger en projektleder der har:

  • Gode kommunikative evner – både mundtligt og skriftligt
  • Erfaring med projektledelse
  • Erfaring med at facilitere workshops o. lign.
  • Erfaring med interviews og kvalitativ forskning
  • Kendskab til arbejdet i en stor og kompleks organisation
  • Viden om medieudvikling
  • Solid forståelse for public service-opgaven

Og så skader det bestemt ikke, hvis vores nye projektleder har viden om eller erfaring med tilgængeligheds- og/eller mangfoldighedsområdet.

Projektlederen ansættes i DR Medier i Mediedirektørens sekretariat med reference til underdirektøren. DR Medier sætter den strategiske retning og udstikker rammerne for udviklingen af DRs medier og kanaler.

DRs mangfoldighedsarbejde er forankret i fire indholdsstrategiske ambitioner:

Indblik i nye miljøer, hvor DR både skal kunne spejle hverdagslivet og dække aktuelle begivenheder og udviklinger i vidt forskellige og svært tilgængelige miljøer i det danske samfund.
Flere vinkler på virkeligheden, hvor DR skal blive endnu bedre til at anlægge forskellige vinkler og perspektiver på emner og problemstillinger, værdier og synspunkter, personer og grupper. DR skal med nysgerrighed undersøge, nuancere og udfordre vante opfattelser og stereotyper.
Mangfoldighed i værter og deltagere. DR skal sikre en bred sammensætning af værter og medvirkende på tværs af platforme, kanaler og genrer, så DRs indhold afspejler en større mangfoldighed af stemmer og samfundsgrupper, gør os klogere på hinanden og skaber samtaler på tværs.
Noget for alle. Hele den danske befolkningen skal kunne kende sig selv i DRs tilbud, og DR skal via en bredde i emnevalg, formidlingsgreb, vinkler og publiceringsformer sikre et tilbud til alle danskere.
DRs tilgængelighedsarbejde sker under mottoet ”Få det hele med”, og indenfor en ramme, hvor det handler om at fjerne forhindringer i forhold til at høre, se, læse og forstå. De fire strategiske sigtelinjer er:
Tilgængelighed som princip – fordi løsningerne bliver bedre og billigere, hvis vi tænker det med fra starten.
Digitalt først – fordi vi kan tilbyde meget mere fleksible og personaliserede løsninger digitalt.
Kvalitet frem for kvantitet – og kvalitet har mange parametre i denne sammenhæng
Mest til flest – vi glemmer ikke de helt små målgrupper, men vi undersøger hver gang, om vi kan findes løsninger, som gavner mere end en målgruppe.

Kontakt

DR ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordrer vi kvinder og mænd uanset alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge.

Du kommer til at arbejde i DR Byen, som har metro lige til døren.

Du er velkommen til at kontakte redaktør for mangfoldighed og tilgængelighed Heidi Sivebæk 21659313, hsh@dr.dk, hvis du vil vide mere om stillingen.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, dit cv og relevante eksamenspapirer. Stillinger i DR søges udelukkende elektronisk. Du søger ved at klikke på ”Søg stillingen” i højre side.

Ansøgningsfristen er den 17. december 2017.

 

Søg stillingen

 

Kilde: dr.dk
Annonce
Annonce

Live i studiet

Lav en professionel live-demo

Læs mere
Henter jobs...