Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 19 august 2018

Projektleder

Nyborg Bibliotek

Begejstret litteraturelskende projektleder til kulturinstitution

Nyborg Bibliotek søger udlånskoordinator. Så er du vild med litteratur, elsker at formidle og er en stærk projektleder, så se med her.

Vi har fokus på at inspirere og involvere vores brugere. Vi vægter værdierne kvalitet, nærvær og samskabelse. Vi er et mødested og samlingspunkt – både fysisk, digitalt og mentalt – for borgerne i Nyborg Kommune, hvor der er rum til dialog, inspiration og fordybelse.

Vi har brug for dig til at koordinere vores tilbud og services. Vi lover dig, at det bliver sjovt. Du vil være blandt dygtige og engagerede kollegaer, alle med målet om at skabe unikke oplevelser for borgerne i Nyborg Kommune.

Dine arbejdsopgaver:

  • Koordinering af tilbud, udstillinger og services i vores tre udlån
  • Litterær formidling, bogpræsentationer og materialeanbefalinger
  • Betjening af brugere
  • Projektledelse af arrangementer
  • Indkøb af bøger og digitale materialer

Dine kompetencer og personlige egenskaber:

  • Kan være uddannet bibliotekar DB, cand.scient.bibl. eller anden relevant uddannelse inden for litteraturformidling
  • Har erfaring med projektledelse og får energi af at jonglere med flere opgaver på en gang
  • Arbejder struktureret og når i mål til tiden
  • Går langt for at give vores brugere en unik betjening og service
  • Har lyst til at inspirere og involvere vores brugere i bibliotekets hverdag
  • Erfaring med og lyst til formidlingsopgaver
  • Assistere vores webredaktør med litterære temaer, tekster og ideudvikling
  • Er positiv og begejstret med gode samarbejdsevner og lyst til at bidrage ind i en vi-kultur og til den fortsatte udvikling af Nyborg Bibliotek

Fakta:

Nyborg Bibliotek er byens største kulturinstitution og indgår som en væsentlig del af Nyborg Kommunes kulturstrategi og politik. Nyborg Bibliotek består af hovedbiblioteket i Nyborg samt lokalbibliotekerne i Ullerslev og Ørbæk og balletskolen Village-Ballet Nyborg. Lokalbibliotekerne er integrerede biblioteker etableret ved en fusion af folkebibliotekerne og de pædagogiske læringscentre lokalt. Se mere på nyborgbibliotek.dk

Vilkår:

Stillingen er på fuld tid og forventes besat 1. oktober 2018.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse. Der vil være vagt om lørdagen og søndagen efter aftale.

Du er velkommen til at høre mere om stillingen ved at kontakte biblioteksleder Birgitte Haugbøl på tlf: 2164 4622.

Vi gør opmærksom på, at der indhentes børneattest og der skal forevises straffeattest inden ansættelsen.

Ansøgningsfristen er 19. august

Ansættelsessamtaler finder sted 23. august.

Du søger jobbet ved at trykke på knappen “Send ansøgning/Søg jobbet”. Du udfylder den formular, der kommer frem. Her skal du også vedhæfte din ansøgning og CV.

Annonce
Annonce

Ableton Live – Del 2

kursus

Del 2: Sikkert videre

Læs mere
Henter jobs...