Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 19 februar 2018

Projektleder til Vækst­fabrikken Lydens Hus

Lydens Hus, Væksthus Sjælland, Kbh.

Projektleder til Vækstfabrikken Lydens Hus

Vil du være med til at udvikle iværksættere inden for lyd- og musikiværksætteri? Så er det dig vi søger som projektleder på Vækstfabrikken Lydens Hus

Væksthus Sjælland søger en projektleder til Vækstfabrikken Lydens Hus i København.

Vækstfabrikken Lydens Hus er et af 14 udviklingsmiljøer for iværksættere, hvor iværksættere tilbydes kontorpladser, netværk og sparring. Lydens Hus er placeret på Gl. Kongevej lige overfor søerne og huser pt. godt 20 virksomheder, der arbejder med lyd og musik.

Du får arbejdsplads på Vækstfabrikken Lydens Hus. Stillingen har to centrale arbejdsområder: Daglig ledelse af vores iværksættermiljø Lydens Hus og projektledelse af et EU-projekt med fokus på lyd og sikkerhed til udendørs koncerter og events.

Du bliver en del af et team med to andre kolleger, og EU-projektet leder du sammen med en projektlederkollega.

Dine opgaver bliver at:

Stå for den daglige ledelse af Vækstfabrikken Lydens hus:

  • Rekruttere iværksættere, planlægge og afholde af events, SoMe-kampagner, opsøgende dialog med målgruppen m.v.
  • Sikre at alle husets iværksættere tilbydes et struktureret udviklingsforløb
  • Stå for styregruppemøder, projektgruppemøder og løbende driftsmøder med resten af teamet omkring Vækstfabrikken Lydens Hus
  • Bidrage til husets praktiske drift og administration

Projektlede et EU-projekt for iværksættere inden for bl.a. lyd

  • Sikre projektets fremdrift og målopnåelse
  • Afvikling af events og aktiviteter i projektet,
  • Repræsentation på gennemsnitligt fire årlige møder i EU

Du kan genkende dig selv i følgende beskrivelse:

  • Erfaring med projektledelse
  • Udadvendt og kan se dig selv som den, der tegner Lydens Hus og rekrutterer iværksættere
  • Erfaring og netværk inden for musik og lyd
  • Gerne erfaring med iværksætteri eller udvikling af tilbud og projekter med iværksættere som målgruppe
  • Struktureret og med sans for at levere kvalitet til tiden, selvom der er mange bolde i luften
  • Gerne 2-3 års erfaring

Vi tilbyder dig:

Faglige og personlige udviklingsmuligheder, hvor viden og kompetencer bliver bragt i spil

  • Fagligt stærke kolleger, der lever og ånder for at skabe vækst i virksomheder
  • En uformel organisation, hvor samarbejde og de gode relationer internt såvel som eksternt er nøglen til succes, og hvor du har en høj grad af frihed og indflydelse

Et udfordrende job i et ambitiøst, udviklings- og forretningsorienteret miljø, hvor to dage ikke ligner hinanden

Hvem er vi:

Væksthus Sjælland driver Vækstfabrikkerne. Vi er en dynamisk organisation med fokus på at skabe resultater for erhvervslivet. Vi har et stærkt, fagligt miljø og tilbyder en hverdag med høj grad af frihed og selvbestemmelse.

Vi er resultatorienterede i alt, hvad vi gør og har i hverdagen fokus på eksekvering og handling. Vi er i alt 50 medarbejdere. Hovedkontoret ligger i Vordingborg, og vi har derudover kontorpladser på Vækstfabrikkerne rundt i hele Region Sjælland og København.

Praktisk information:

Du er velkommen til at kontakte os på tlf: 55 35 30 35 eller info@vhsj.dk., såfremt du har spørgsmål til stillingen.Ansøgningsfrist er mandag den 19. februar. Opstart snarest muligt.

 Apply now 

Kilde: app.elvium.com
Annonce
Annonce

Logic Pro X – Del 2

kursus

Del 2: Sikkert videre

Læs mere
Henter jobs...