Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 17 september 2018

Redaktionsleder

Ritzau Fokus

Ritzau Fokus søger ambitiøs redaktionsleder

Brænder du for journalistik og ledelse? Så er det måske dig, vi leder efter.

Ritzau Fokus søger en ambitiøs redaktionsleder, som trives i et miljø, hvor der ikke er langt fra ord til handling.

I Ritzau Fokus produceres særtjenesterne PFS, KULTUR og Radio, og du vil få hovedansvaret for PFS- og Radio-tjenesten. Du kommer altså til at arbejde på mange forskellige journalistiske platforme, hvilket kræver, at du både har forståelse for net-, print- og radiomediet.

Du skal lede og inspirere en engageret og selvstændig redaktion, der består af fire journalister og en radioredaktør. Udover at fungere som redaktionsleder skal du også kunne arbejde som skrivende journalist, når der er behov for det. Du indgår ligeledes i et vist omgang i et vagtrul fra 07.30-17.00 på alle hverdage.

Du skal motiveres af at udvikle nye journalistiske produkter til kundekredsen og hele tiden kvalificere og justere de journalistiske produktioner, så kunderne vil have mere, og nye kommer til.

Som redaktionsleder på Ritzau Fokus bliver du en del af ledergruppen på Ritzaus Bureau, og du vil deltage i månedlige ledergruppemøder og det årlige lederseminar. Du vil ligeledes få ansvaret for at implementere Ritzaus strategi på redaktionen og arbejde målrettet med forskellige forandrings-KPI’er, der skal forbedre de journalistiske produkter. Alle ledere på Ritzau tilbydes lederkurser.

De journalistiske og ledelsesmæssige krav til at kunne udfylde rollen som redaktionsleder på Ritzau Fokus er:

  • Evnen til at give medarbejderne journalistisk sparring og coaching
  • Et fejlfrit sprog og evnen til at redigere de journalistiske produkter
  • Forståelse for god mødeledelse af daglige og månedlige redaktionsmøder
  • Evnen til at give konstruktiv feedback på alle produkter og medarbejdere
  • Kundeforståelse og evnen til at etablere en tæt kundekontakt
  • Evnen til at planlægge og prioritere redaktionens arbejde, herunder vagtplaner
  • Udførelse af RU-Samtaler

Til gengæld tilbyder vi et job med et stort ledelsesrum, hvor du kan udvikle og udfolde dine ambitioner. En arbejdsplads, hvor konstruktiv dialog og ordentlighed vægtes højt, og et miljø, hvor humøret er højt, selv om der er fart over feltet.

Spørgsmål kan rettes til direktør Line Jakobsen. Frist for ansøgning er mandag den 17. september kl. 12.00.

Ansøgning

Ansøgning sendes på mail til Line Jakobsen – lij@ritzau.dk.

 

Kilde: https://www.mediajob.dk/jobsearch.asp?visjob=7524
Annonce
Annonce

Logic Pro X – Del 1

kursus

Del 1: Godt i gang

Læs mere
Henter jobs...