Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 12 oktober 2018

Redaktør

TV2 ØSTJYLLAND

TV2 ØSTJYLLAND søger redaktør for journalistiske satsninger

Har du lyst til at stå i spidsen for en gruppe dedikerede journalister og fotografer, der sætter dagsorden og starter samtaler?

På TV2 ØSTJYLLAND vil vi skabe journalistik, der starter samtaler.

Vi søger derfor en redaktør, der altid tænker mennesket først i forhold til systemet, og som er vant til at lave journalistik, danskerne taler om.

Du arbejder uden problemer på tværs af platforme og tænker i unikke versioner af vores journalistik, der gør sig godt både på web og sociale medier

Du er en inspirerende redaktionel leder, der forstår at motivere de journalister og fotografer, du har det daglige ansvar for, og du udvikler lige så gerne på deres ideer som dine egne.

Og så har du et uudslukkeligt behov for at sætte dagsorden både regionalt og landsdækkende. Ikke nødvendigvis med væltede taburetter, men med indhold der får os alle til at stoppe op i hverdagen og tænke over vores liv, og de valg vi har truffet.

På TV2 ØSTJYLLAND gør vi op med journalistiske dogmer og udfordrer vanetænkning med vores egne nyhedskriterier. Vi mener, at journalistikken skal ændre sig fundamentalt for at give mening i en ny medievirkelighed.

Vi taler kun om platforme, fordi de er nødvendige for at ramme østjyderne. Indholdet er det, der har vores konstante fokus. Vi kæmper for at være relevante i en global strøm af indhold.

Vi søger en redaktør der:

  • Er en stærk journalistisk kapacitet med erfaring med undersøgende journalistik.
  • Ikke nødvendigvis har ledelseserfaring, men har lyst til ledelse.
  • Har egne ideer til historier, som østjyderne har lyst til at tale videre om.
  • Ikke lader sig slå ud af modgang, men tænker i løsninger.
  • Er vant til at formidle på tværs af platforme.
  • Tør bryde rammerne og kan løsrive sig fra vanetænkning også i forhold til kildevalg og vinkling.
  • Har rutine i at folde en historie ud over flere dage.

Om jobbet:
Som redaktør for vores journalistiske satsninger har du det daglige ansvar for en lille gruppe dedikerede journalister og fotografer. Gruppen har til opgave at lave undersøgende journalistik, der sætter dagsorden og starter samtaler. Gruppen leverer et antal historier månedligt, men har ikke et dagligt produktionskrav.

Gruppen arbejder sideløbende med vores daglige indholds-flow på tværs af platforme. Produktionen er udelukkende digital, men med indsamling af masser af levende billeder. Det vil sige, at historierne er produceret på video til web, Facebook, Instagram og evt. Snapchat. TV-delen af produktionen løftes andetsteds i huset.

Praktisk:
Vi vil gerne bede om din ansøgning inden fredag d. 12. oktober klokken 12.00. Vi regner med at afholde samtaler onsdag d. 17. oktober.

Ud over ansøgning og cv må du meget gerne sende relevante eksempler på noget, du har lavet, som du er særligt tilfreds med, og som matcher de ovenstående ønsker til profilen. Du skal sende ansøgningen til job@tv2oj.dk. Skriv ”Redaktør” i emnefeltet.

Hvis du har brug for yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte indholdschef Marlene Boel på 3010 1123 eller indholdschef Louise Pettersson på 2121 2019.

Kilde: https://www.mediajob.dk/jobsearch.asp?visjob=7566
Annonce
Annonce

PROPELLERHEADS REASON

kursus

 – kom godt i gang

Læs mere
Henter jobs...