Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 9 november 2018

Redaktør

Mediehuset Herning Folkeblad

Ikast-Brande redaktør

Er du Lokal med vilje helt inde i din journalistiske rygrad og helt ud gennem din velskrivende pen? Brænder du for lokaljournalistikken og for at favne lokale borgeres interesserer og den lokale udvikling – både med din journalistik og dit engagement?

Mediehuset Herning Folkeblad søger en som dig. En skrivende, hårdtarbejdende og markant Ikast-Brande-redaktør med en enorm appetit på enhver journalistisk genre og opgave i alle dele af Ikast-Brande Kommune. En redaktør, som dagligt sikrer et konstruktivt kritisk samspil mellem mediehuset og lokalområdet – leveret med kærlighed og kant.

Fra vores redaktion på Strøget 40 i Ikast skal du lede, træne og spille sammen med et dygtigt hold af fem journalister. I skriver om alt, hvad der rører sig i kommunen – både før, under og efter, det sker – til Herning Folkeblad, Ikast Avis, vores nyhedssites aoh.dk og aoib.dk samt periodiske publikationer og tillæg.

Du er redaktionens styrmand, coach, planlægger og efterkritiker. Du er et inspirerende omdrejningspunkt i idé- og nyhedsudviklingen, og du står for den daglige prioritering af opgaver, vagter og indhold. Du indgår i vagtplanen – også på aften- og weekend-opgaver.

Du engagerer dig i lokalsamfundet og er god til at opbygge og vedligeholde dit kildenetværk.

Du er udadvendt, kan tale med alle slags mennesker, nyder kontakten med kilder og læsere, og du repræsenterer gerne mediehuset i eksterne sammenhænge. Du kan stå fast, når det stormer, men også bøje af for vinden, når det er nødvendigt.

Du er en dygtig allround-journalist og en god formidler, som sætter en ære i at levere fejlfri kvalitetsjournalistik. Du kan ombryde og redigere eget og andres indhold, og du holder styr på snitfladerne mellem dagblad og ugeavis.

Du mestrer online mindst lige så godt som print, og du går gerne forrest med at prøve nye digitale muligheder af, hvis det kan berige historierne for brugerne. Desuden kan du fotografere og lave video-indslag, og du bruger SoMe til at promovere vores indhold og brande vores medier.

Du refererer til chefredaktionen, er en del af mediehusets redaktionelle ledelse og arbejder tæt sammen med de øvrige redaktører og afdelinger.

Du er en god kollega og en fair leder, der gerne går en ekstra meter for holdet. Du har et godt humør, er med til at skabe et rart og kreativt, redaktionelt miljø samt lever rigtigt fint med travlhed, lange arbejdsdage, skæve arbejdstider og pressede deadlines.

DERUDOVER ØNSKER VI OS, AT DU:

  • Er uddannet journalist og har redaktionel ledelseserfaring
  • Har næse for nyheder og gode lokalhistorier – og får skæve ideer
  • Har erfaring fra både avis og net – og ser store muligheder i samspillet
  • Kan balancere det redaktionelle med det kommercielle
  • Har teknisk flair og forståelse
  • Er systematisk, struktureret og god til planlægning

Du skal have kørekort og egen bil. Desuden skal du bo i eller flytte til Ikast-Brande Kommune.

Har du spørgsmål om jobbet, kan du kontakte chefredaktør Vibeke Larsen på 20 16 00 68.

Ansøgning og cv mailes til chefsekretær Tina Nortvig Mortensen på tnm@herningfolkeblad.dk. Mærket Ikast-Brande-redaktør.

Ansøgningsfrist: fredag 9. november. Tiltrædelse: 1. januar.

Mediehuset Herning Folkeblad er en selvstændig fondsejet medievirksomhed i Midtvestjylland, som primært dækker kommunerne Herning, Ikast-Brande og Silkeborg. Virksomheden har ca. 170 ansatte. Virksomhedens styrende værdigrundlag bygger på nytænkning, lokalperspektivering, samspil og troværdighed. Disse værdier er rygraden i virksomheden. De enkelte lokale mediehuse består af mennesker, som arbejder for mennesker, og har den lokale borger i fokus. Lokale nyheder samt inspiration til et bedre liv er ledestjernerne i alt mediearbejdet. Overskuddet fra medievirksomheden udloddes til gode lokale formål inden for kultur, sport, erhverv og uddannelse. Se mere på
www.mediehusetherningfolkeblad.dk
.

Kilde: https://www.mediajob.dk/jobsearch.asp?visjob=7681
Annonce
Annonce

DMF Support / VÆRKSTEDET

DMF SUPPORT

Når du har et akut behov, der handler om din musik

Læs mere
Henter jobs...