Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 1 september 2018

Rundvisere

M/S Museet for Søfart, Helsingør

Museumsguider søges til rundvisninger, undervisning og ferieformidling på M/S Museet for Søfart

Har du lyst til at arbejde på et prisvindende museum og formidle historier om Danmark som en af verdens førende søfartsnationer?

Stillingen:

Som museumsguide i undervisningsenheden under Forsknings- og formidlingsafdelingen skal du indtage en udadvendt og engageret formidlerrolle over for museets mangfoldige publikum. Du skal rundvise grupper af alle slags i museets udstillinger, undervise skoleklasser på alle klassetrin samt forestå publikumsaktiviteter i weekends og ferier. Du skal samtidig være interesseret i at bidrage i udvikling af nye publikumstilbud og være parat til at gå til hænde med praktiske opgaver i den daglige drift af afdelingen.

Om dig:

Du er studerende og læser dramaturgi, arkitektur, pædagogik, historie, etnologi, skolelærer eller anden relevant uddannelse. Du er udadvendt og glad for at dele ud af din viden, samtidig med at du kan samle mennesker og have øje for den enkelte i gruppen. Du forventes at tale flydende dansk og engelsk, og det vil være en stor fordel, hvis du også taler svensk, da museet har mange gæster fra Sverige. Du skal være fleksibel og klar til også at løse opgaver for andre dele af huset, når der er behov for det.

Vi tilbyder:

  • Et spændende studiejob på en dynamisk arbejdsplads og med mulighed for at få indflydelse på dit arbejde
  • Blive del af et engageret team af museumsguider i afdelingen M/S Undervisning
  • Oplæring i skoletjenestearbejdet både via eksterne og interne kurser
  • Kendskab til museets samlinger og udstillinger og søfartshistorien generelt
  • Mulighed for at stifte bekendtskab med moderne museumsdrift, herunder de mange forskellige funktioner og arbejdsområder, der er en del af denne virksomhed

Om os:

Du bliver en del af et stærkt museum med en gammel historie og en ny begyndelse – et museum, der ligesom søfarten har stort mod og eventyrlyst til at skabe store oplevelser og dyb indsigt.

M/S Museet for Søfart er et landsdækkende specialmuseum for dansk søfart fra middelalderen til i dag. Museet er statsanerkendt og en selvejende institution.

Museet lå på Kronborg Slot i 99 år, men åbnede i oktober 2013 med nye faciliteter og udstillinger i et nyt fascinerende museumsbyggeri tegnet af BIG – Bjarke Ingels Group.

Museet har cirka 30 fastansatte og 45 frivillige.

Ansøgningsfrist:

Ansøgningen skal mailes til leder af M/S Undervisning, Maiken Bjørnholt senest onsdag d. 15. august 2018.

Yderligere oplysninger:

Du er velkommen til at skrive eller ringe til museets undervisningsafdeling, hvis du har spørgsmål vedr. stillingsopslaget. Tlf.: 49280210, Mail: mbj@mfs.dk

Løn og ansættelsesvilkår:

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Stillingen består af et varierende antal timer hver uge, afhængig af udbudsraten af rundvisninger, undervisningsforløb og ferieaktiviteter. Herunder vil du være underlagt de interne retningslinjer, som gælder for hele museets rundviser- og underviserkorps.

Du vil i forbindelse med en ansættelse blive bedt om at fremvise både børneattest og straffeattest.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

SIDSTE FRIST FOR ANSØGNING 15. AUGUST 2018

 

Annonce
Annonce

DMF SUPPORT / BUTIKKEN

DMF SUPPORT

Når du har et akut behov, der handler om forretning og din musik

Læs mere
Henter jobs...