Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 17 september 2018

Senior­koordinator

Augustinus Fonden, København

Seniorkoordinator til kulturområdet
Augustinus Fonden, København
Augustinus Fonden søger en erfaren seniorkoordinator til sagsbehandling og strategiudvikling inden for fondens filantropiske støtteområder med særlig vægt på Kunst & Kultur, der er fondens væsentligste fokus.

Du vil blive en del af et mindre sekretariatet med faglige profiler, der favner bredt og som i fællesskab løser faglige, strategiske og administrative opgaver knyttet til Fondens aktiviteter.
Arbejdet udføres i dialog med bevillingsmodtagere, rådgivere, samarbejdspartnere samt fondens bestyrelse.

JOBBET

Dine opgaver vil være:

  • Udredning og forberedelse af sager til beslutning i bestyrelsen
  • Dialog med ansøgere
  • Samarbejde med fondens rådgivere og øvrige fonde
  • Generelle fondsadministrative opgaver
  • Opfølgning og erfaringsopsamling fra støttede projekter
  • Analyser inden for fondens aktivitetsområder, notater og udredninger til fondsbestyrelsen, researchopgaver, mødeaktivitet med samarbejdspartnere og ansøgere
  • Udvikling af strategier og værktøjer til det filantropiske arbejde

DIN PROFIL

Du har faglig og administrativ erfaring på seniorniveau inden for de områder, som fonden arbejder med, og du har arbejdet med analyser og strategiudvikling på feltet. Da fonden søger at supplere sekretariatets kompetencer vil en faglig og administrativ indsigt i den klassiske musik og billedkunsten blive anset som styrker.

Din baggrund kan være fra en kultur- eller vidensinstitution, den offentlige forvaltning i stat eller kommuner samt fra relevante private organisationer. Gerne en kombination.

Det er væsentligt, at du har kvalifikationerne og lysten til at arbejde struktureret med administrative opgaver. Det er en forudsætning, at du har et grundigt fagligt kendskab til og interesse for Kunst & Kultur.

DINE KVALIFIKATIONER:

  • Du har mindst 8-10 års joberfaring som færdiguddannet
  • Du har en akademisk uddannelse inden for humaniora eller samfundsvidenskab
  • Du har et godt netværk inden for fondens arbejdsfelt
  • Du har erfaring med betjening af en bestyrelse, en politisk ledelse eller anden topledelse
  • Du har politisk og strategisk tæft
  • Du har erkendt, at en stærk faglig indsats hviler på administrativ og organisatorisk grundighed
  • Du trives med netop at arbejde i feltet mellem administration, strategi og faglig praksis
  • Du er godt skrivende og kommunikerende og kan forfatte en større rapport eller udredning
  • Du kan gennemskue et budget og har blik for gennemarbejdede projektplaner
  • Du trives med samarbejdet i et mindre team og deler gerne din arbejdsindsats, viden og kompetencer med andre
  • Du kan håndtere både korte deadlines samt løfte lange udviklingsprojekter
  • Du har personlig integritet, hviler i dig selv og kan repræsentere fonden udadtil

ARBEJDSTIDER OG LØN

Stillingen er på fuld tid med aflønning efter kvalifikationer. Vi arbejder inden for normal kontortid, men forventer en fleksibel indstilling fra din side, når det i perioder brænder på. Du kan til gengæld forvente, at have frihed i tilrettelæggelsen af din arbejdstid og dine arbejdsopgaver.

Vi forventer, at du kan begynde senest 1. december 2018.

ARBEJDSPLADSEN

Augustinus Fonden er en erhvervsdrivende fond, hvis formål er at virke for almenvelgørende og humane, kunstneriske, videnskabelige eller deslige formål. Hvert år modtager og behandler vi ca. 5.000 ansøgninger og uddeler ca. 300 mio. kr. inden for fondens støtteområder. Ca. 80 % af fondens støtte går til Kunst & Kultur.

Augustinus Fonden er en lille effektiv organisation, som deler hverdag med fondens investeringsselskab. Vi er i alt 16 medarbejdere i koncernen og har til huse på Sankt Annæ Plads i rare lyse omgivelser med morgenmads- og frokostordning.

Du kan læse mere om fonden på www.augustinusfonden.dk.

ANSØGNING

Du skal sende din ansøgning som én samlet pdf til job@augustinusfonden.dk senest kl. 9.00 den 17. september 2018. Ansøgningen skal indeholde motivering, CV samt overvejelser om hvordan du matcher jobbet og organisationen. Vær gerne konkret, når du beskriver dine faglige kvalifikationer og arbejdserfaringer. Vi holder 1. runde samtaler i uge 39.

For yderligere information om stillingen kontakt seniorkoordinator Mette-Astrid Jessen, 38 42 25 21, eller seniorkoordinator Cecilie Wallengren, 38 42 25 22.

 

Kilde: musikeren.dk
Annonce
Annonce

Pro Tools

kursus

Godt i gang med Pro Tools

Læs mere
Henter jobs...